Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C. 3.
240
II.
Elfenben udmærker sig især ved store, kompakte Stykker. Massen
er stærk, temmelig fiin, oprindelig gul: fra Ostindien kommer den
fineste og ulige kostbareste Elfenben (,,grøntu Elfenben). Undertiden
er Tanden mørkebrun udvendig, og denne Farve trænger et Stykke
ind; det brune Eftenben bleges vanskelig, det gule godt i Solen
under Glas, sjeldnere med Svovlsyrling eller med en Opløsning af
1 Terpentinolie i 3 Spiritus, som bar staaet nogle Dage i Solen.
Elefantlanden er næsten rund, enkeltkrummet og liuul : i den
kompakte Del strækker sig langt en tynd, mørk Fortsættelse af
Hulningen. Man kjender let og sikkert Elfenbenet paa et ejendommeligt
Aarenet, der for Enden seer ud som krydsende Spiraler. Hvalrossens
Tand er temmelig flad og uregelmæssig i Gjennemsnit ; den er meget
mindre end Elefantens, Massen hvidere og finere i den ydre Del ;
men i Midten ligger en styg, halvklar Marv af kornet Udseende, som
var det sammenpresset Fiskerogn , og den undgaaes vanskelig.
Eenhjorningsland af Narhvalen er en lang, slank', lige snoet Tand,
som det, der er afbildet i Panden paa et eventyrligt Dyr i det engelske
Yaaben. Den er huul meget højt op. Grundformen er en Femkant
med runde Kanter og riflede Sider; men ofte har man ondt ved at
finde Reglen. Massen er grov, ikke meget haard, gullig eller rødlig,
men kan bleges i Solen. Den har kun en maadelig Tykkelse, en
ubehagelig Lugt, ofte radiale Ridser og kaster sig let Flodhestens
Tænder („Hippopotamus“) forekommer kun i smaa Dimensioner og af
ubekvem Form, meget stærk krummet, meget flad, huul og tynd i
Godset; men Massen er den fineste af alle og foretrækkes derfor til
smaa Konstarbejder, t. Ex. Brocher. Den bestaaer af fast usynlig
tynde regelmæssige hvide Lag, vexelviis uklare og halvklare. Paa
Grund af den haarde Email, som er besværlig at komme igjennem,
har man tidligere gjort konstige Tænder af denne Masse.
Tyggetænder
bruges sjeldnere, fordi de gjerne ere for smaa. Elefantens Maletænder
ere ejendommelige, dannede af adskillige parallele Plader, hver for sig
omgiven af Email og indbyrdes — kun svagt — forbundne med en
Benmasse , omtrent som den indenfor Emailen. Ved et Snit tværs
over Lagene træder Strukturen frem. Kaskelottens Tænder ere gjerne
1—6 Tommer store, forholdsviis tykke, temmelig fine i Massen.
Vegetabilske Benarter
Stennødder (Bennød, Planteelfenben) er den benhaarde Kærne
af Frugten paa Elfenbenspalmen (Phytelephas macrocarpus). Det er