Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
et daarligt Materiale, forekommer kun i smaa Dimensioner, men bruges dog f. Ex- til Stokkeknapper. Skallen paa allehaande Nødder og adskillige Frugters Stene ligner i Konsistens Ben, men forekommer sjelden i tilstrækkelig store Stykker for at bruges. Dette er dog Tilfældet ved to forskjellige Masser, der kaldes Kokosskal, nemlig Skallen af den spiselige Kokosnød, stor, tynd, næsten sort, intetsteds aldeles fri for Huller og Gruber, derfor ntjenlig til poleret Arbejde, men brugelig til Skaaler, Bægere o. dl. ; dernæst Skallen af Palmenodder (af Piassavapalmen, Attalea funifera, hvis opløste Bladtrevler bruges til Gadekoste). Disse ere langt mindre, meget tykkere i Godset, finere i Massen, lysebrune og bruges til Cigar- spidser og allehaande drejede Sager. 1). Trevlsubstansernes Bearbejdning. 1. fre¥lsiibstansernøs Egenskaber. Der kjendes og bruges mangfoldige Trevlsubstanser ; Hovedrollen spille følgende 5, hvortil endel af de andre slutte sig nært Bomuld, og Hamp af Planteriget, Uld og Silke af Dyreriget. Silke er en 500 —1500 Alen lang, blank, klar og glat Dobbelttrevl /aoo“'h1q0 Linies Tykkelse hver. Andre mindre almindelige Silke- arter, f. Ex. af Bombyx mylitta, ere meget fladere. Alle, mindst dog den almindelige Silke (af Bombyx mori), ere ujevnt afplattede af Omgangenes gjensidige Tryk paa Kokonen. Vægtfylden er omtrent saa der af den fineste Silke gaaer omtrent 550 Mile paa et Pund. Edderkoppens Spind skal undertiden kun være Vl0 saa tyk. li Id. Paa Pattedyrenes Legemer findes to Slags Ilaarbedækning: Stikkelhaar, Dækhaar, Haar, ere forholdsviis tykke, ikke meget krummede og rage langt frem. De have isolerede smaabitte Hager, der vende mod Spidsen, ere derved kun lidt filtelige, især naar de ere ublandede. De ere meget blanke og tage maadelig mod Farve. Grundhaar, Uldhaar, Uld i strengere Forstand (To, f. Ex. Svineto, Hesteto) ere finere, bølgede, ligge ofte skjulte mellem Stikkel- haarone He ere undertiden runde, oftere uregelmæssig ovale, sjelden meget flade. I Detaillen kunne de see meget forskjellig ud; men de me alle — med Undtagelse af den oprindelige Spids paa uklippet Uld ligesom dannede af takkede Kræmmerhuse; strengt taget er Overfladen dannet af Skæl, hvis Størrelse er langt nærmere ens er,d Tavens Tykkelse, saa den grove Uld indeholder adskillige Skæl Pmi sin Omkreds, medens Skællene næsten naae rundt paa den fine. 16 li i II h