Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
et daarligt Materiale, forekommer kun i smaa Dimensioner, men bruges
dog f. Ex- til Stokkeknapper.
Skallen paa allehaande Nødder og adskillige Frugters Stene ligner
i Konsistens Ben, men forekommer sjelden i tilstrækkelig store Stykker
for at bruges. Dette er dog Tilfældet ved to forskjellige Masser, der
kaldes Kokosskal, nemlig Skallen af den spiselige Kokosnød, stor,
tynd, næsten sort, intetsteds aldeles fri for Huller og Gruber, derfor
ntjenlig til poleret Arbejde, men brugelig til Skaaler, Bægere o. dl. ;
dernæst Skallen af Palmenodder (af Piassavapalmen, Attalea funifera,
hvis opløste Bladtrevler bruges til Gadekoste). Disse ere langt mindre,
meget tykkere i Godset, finere i Massen, lysebrune og bruges til Cigar-
spidser og allehaande drejede Sager.
1). Trevlsubstansernes Bearbejdning.
1. fre¥lsiibstansernøs Egenskaber.
Der kjendes og bruges mangfoldige Trevlsubstanser ; Hovedrollen
spille følgende 5, hvortil endel af de andre slutte sig nært Bomuld,
og Hamp af Planteriget, Uld og Silke af Dyreriget.
Silke er en 500 —1500 Alen lang, blank, klar og glat Dobbelttrevl
/aoo“'h1q0 Linies Tykkelse hver. Andre mindre almindelige Silke-
arter, f. Ex. af Bombyx mylitta, ere meget fladere. Alle, mindst dog
den almindelige Silke (af Bombyx mori), ere ujevnt afplattede af
Omgangenes gjensidige Tryk paa Kokonen. Vægtfylden er omtrent
saa der af den fineste Silke gaaer omtrent 550 Mile paa et Pund.
Edderkoppens Spind skal undertiden kun være Vl0 saa tyk.
li Id. Paa Pattedyrenes Legemer findes to Slags Ilaarbedækning:
Stikkelhaar, Dækhaar, Haar, ere forholdsviis tykke, ikke
meget krummede og rage langt frem. De have isolerede smaabitte
Hager, der vende mod Spidsen, ere derved kun lidt filtelige, især naar
de ere ublandede. De ere meget blanke og tage maadelig mod Farve.
Grundhaar, Uldhaar, Uld i strengere Forstand (To, f. Ex.
Svineto, Hesteto) ere finere, bølgede, ligge ofte skjulte mellem Stikkel-
haarone He ere undertiden runde, oftere uregelmæssig ovale, sjelden
meget flade. I Detaillen kunne de see meget forskjellig ud; men de
me alle — med Undtagelse af den oprindelige Spids paa uklippet
Uld ligesom dannede af takkede Kræmmerhuse; strengt taget er
Overfladen dannet af Skæl, hvis Størrelse er langt nærmere ens
er,d Tavens Tykkelse, saa den grove Uld indeholder adskillige Skæl
Pmi sin Omkreds, medens Skællene næsten naae rundt paa den fine.
16
li
i
II
h