Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 1, 242 n. Fremdeles have Uldtaverne langs henad Skællene meget fine Rifler paalangs, hvilket hænger sammen med Uldens Sammensætning af overmaade fine Trevler, der undertiden kan tydelig vise sig ved Uldtavernes Optrevling i Enden som en Pensel. Takkerne paa Ulden give den en betydelig Filtelighed. Adskillelsen mellem de to Slags Haar kan jeg ikke overalt bestemt udpege; vist er det, at Et og Andet, der simpelthen omtales som Uld, er Stikkelhaar. Oftest ere begge Slags Haar forenede paa samme Dyr, saaledes paa uforædlede Faar. Svinet, Hesten, Pind- svinet o. fl. have næsten kun Stikkelhaar; de faa Grundhaar (To) kunne vel spindes, men ere næsten værdiløse. Paa Merinofaaret er der kun Grundhaar. Som Uld bruges endvidere Haarene af: 1. Thibetgeden (Kaschemirgeden), hvis Uld bruges til ægte Shavler, i Europa til fine franske Shavler og Ternauxgarn. 2. Angorageden giver Kamelgarn og Mohairs. Den europæiske Ged taber om Foraaret lignende Grundhaar, ligesaa Kamelen, hvis Uld dog kun bruges i Orienten. 3. Al pako, et Slags Lama, giver en ualmindelig lang, blank Uld, som bruges til særegne silkeagtige Stoffer og til Kjede i Thibetmerinos. 4. Vicunna, et Slags utæmmelig Lama, der lever i Perus og Chilis Bjergstrækninger, giver den rødlig brune Yigogneuld, den fineste af alle Uldsorter, der bruges til uhyre kostbare Shavler, som hertillands neppe gaae i Handelen. Disse Dyr bære alene Grundhaar, ialfald med Undtagelse af Kachemirgeden, om hvilken Negle mene det Samme, medens Andre berette, at man aarlig stryger de løsnede Grundhaar af Dyret og lader Stikkelhaarene blive siddende. Paa den anden Side have de langhaarede engelske Faar kun Stikkelhaar; ligeledes de Ender, man ved Sortering klipper af grove Uldtotter. Kun Faarets Grundhaar bruges i større Omfang til valkede Yarer (Klæde odi.). Vægtfylden af Uld er omtrent 1,3, Længden 1—21 Tommer, Tykkelsen omtrent 1/20o — x/3a Linie. Den længste Uld (Stikkelhaar) er ganske lige; Grundhaarene ere derimod bølgede eller krusede, stedse finere og dybere, jo finere Ulden er, indtil 30 — 35 Kruser paa Tommen. Derefter kan man nogenlunde skjønne Fiinheden. Her og Hamp ere lange Basttrevler af to særegne Planter, forbundne til brede Baand, dels ved Adhæsion, dels ved en tildels af indtørret Plantelim bestaaende Kit, der ogsaa klæber dem til