Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I Kina og Indien benyttes derimod flere der voxende Neldearter, som
give overordenlig stærke og smukke Produkter: Kinesisk Traad,
Græslærred. Paa Sundaoerne kaldes det „Ramie !u Dette Materiale
er i stærk Fremgang.
Vegetabilsk Silke (algiersk Silke) faaes af Silkeplanten (Asclepias
syriaea), den fineste af Plantens vel korte Frould, tjenlig til Fløjl ofl.,
den groveste af Stengierne.
Styrken af Taverne er en overordenlig vigtig Egenskab, der
stærk vexler ved hvert enkelt Slags; man har som omtrentligt Middel-
forhold opstillet følgende Tal for Styrken af lige tykke Traade af.
Silke, Græstraad, Nyseelandsk Hør, Hamp, Hør.
6 4 à 6 4 3 2
Det er ofte vigtigt at faae afgjort, af hvilket Materiale et Stof
er forfærdiget. Afgjørelsen er snart meget let, snart atter vanskelig,
især mellem Hør og Bomuld, blandede sammen, mellem de enkelte
Uldsorter, samt mellem de sjeldnere forekommende Trevlsubstanser.
Istedetfor eet hurtigt og bestemt afgjørende Skjelnemærke maa man
gjerne nöjes med flere taalelig paalidelige.
Mikroskopet er idethele bedst til at prøve ufarvede Stoffer; de
farvede først efter at Taverne ere rensede. Det viser Bomuldstaverne
tydelig snoede, Ulden med savtakkede Rande, ved kraftig Forstørrelse
Takkernes Tværforbindelse, Stikkelhaarene med Tænder. Disse Kjende-
mærker paa Ulden kunne næsten forsvinde ved meget fiin og især
ved stærk appreteret Uld.
Oplìediting i et Glasrør giver en Lugt, hvorved dyriske og
Plantetrevler kunne skjelnes. Ulden brunes hurtigere end Silken.
Ulden kruser sig stærk, saa en tynd Traad bliver tyk og aaben;
Silken forbliver stiv.
Opløsningsmidler. Svovlsyre fortærer Bomuldstaver langt
hurtigere end Hørtaver. Koncentreret Klorzink opløser hurtig Silke,
derpaa opløser kaustisk Kali let Ulden ; ingen af dem opløser Plante-
trevler. Silke opløses i Nikkelilteammoniak og i koncentreret Saltsyre.
Kobberilteammoniak opløser Bomuld inden en Time, Silke i Løbet
af 3 - 6 Timer, Uld end ikke i en Uge.
Värvning fæster sig ulige villig paa de forskjellige Taver.
Svovlsur Anilin med Syre i Overskud hefter sig saaledes stedse
fastere paa Trevlerne, jo mere træagtige de ere: Hør modtager det
fast ikke, Hamp bliver lysegul, Jute stærk guldgul. Naar optrevlet
Linned farves i en Opløsning af 1 Fuchsin i 100 Spiritus, skylles stærk
og dyppes 1—3 Minutter i Ammoniak, ville Bomuldstaver, om de