Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
II. 245 D. 1—2. a. findes, miste den røde Farve igjen, Hørtaverne beholde den. Ved at farve med Skedevand eller ved at fugte med Klorvand og derpaa med Ammoniak, kan man paa Farven skjelne Hør, Hamp, Manillahamp og Aloehamp. Skedevand gjor i 2- 3 Sekunder: Hør uforandret, Aloehamp bleg rosenrød, Manillahamp mørkere rød, nyseelandsk Hør blodrød. Klorvand og Ammoniak virke ikke paa Hør, Hamp bliver rosenrød, nyseelandsk Hør bliver violet rød- 2. Trevlsubstansernes Forberedelse. å. Beredning af Her og Hamp. Hor fordrer for at blive lang, stærk og fiin, tæt Saaning i en dyb, kraftig Jord, samt en omhyggelig Pleje. Hørren blomstrer i 14 Dage midt paa Sommeren, naar den ikke er saaet for sent. Et Par Uger senere bør den ruskes. .Bliver Frøet modent, saa lider Taven særdeles meget; dette er dog det Almindeligste, og paa den Maade giver Frøet en Hovedindtægt. Ruskningen er en Oprykning med Rod. Frøkapslerne kæmmes af, og naar de henligge, kan Frøet eftermodnes, men bliver dog maadeligt, især til Udsæd. Man bør jevnlig udsaae Rigafrø, da Planten udarter. Hamp fordrer ligeledes en dyb kraftig Jord og i Begyndelsen om- hyggelig Pleje; men den kan dyrkes flere Aar itræk i samme Jord. Hampeplanten har delte Kjøn. Naar Hanplanten („G-allehampen“) ruskes strax efter Befrugtningen („Hampen galles“) først i August, giver den baade mest og bedst Hamp. Hunplanten kan da godt staae, indtil Frøet er modnet * dens Ruskning falder en Maanedstid senere. Saadan delt Ruskning volder endel Ulejlighed, Fordelen derved erkjendes vel ikke heller af Alle, den bruges derfor ikke overalt. Ofte ruskes Alt, naar Frøet er modnet; Hanplanten giver da den strideste Hamp (Synderhamp, Hunhamp, Fimmel), hvorimod Hunhamp da gjerne kaldes Hanhamp. I nordlige Lande, hvor Frøet kaster hindre af sig, var der maaskee god Mening i at opgive det, ruske AH, naar Taven er bedst, og faae saa meget bedre Hamp med en ringere Udtømmelse af Jordens Kraft. Efter Ruskningen blive Hør og Hamp behandlede omtrent paa samme Maade for at skille Taverne fra Barken og Pindene. Hedningen gaaer ud paa at løsne Kitten ved en G-æring og kan foretages paa mange Maader, oftest ved tørret Straa, bedst dog nok v'Jd ntørret. Disse Maader: Dugrødning, blandet Rødning, Vand- mdning i rindende, i lempelig fornyet, i stillestaaende Vand, adskille