Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

sig især ved forskjellig Hurtighed. Jo langsommere Operationen foregaaer, desto lettere er den at lede; jo hurtigere, desto mindre lider Taven, forudsat Operationen ledes godt og især standses itide. I de senere Aar har man indført forskjellige Forbedringer ved Rødningen; den vigtigste er Rødning i lunkent Yand (22— 25° R., Nogle gaae op til 35°) ikke som ellers i Damme i det Frie, men i Kar i lukkede, om fornøden opvarmede Lokaler, hvorved Rødningen fremskyndes og gaaer regelmæssigere (Schenks Methode). Man har yderligere fremskyndet den ved Tilsætning af Soda (Lefebure) eller Svovlsyre (Oaulthier de Claubry) ; dernæst har man undertiden skyllet Stengierne, ialfald udpresset det urene Yand, hvilket jo er en selvstændig For- bedring. Saaledes er man gaaet frem i Operationens Sikkerhed, i Hørrens Farve og Styrke. Man har forskj ellige praktiske Kj endetegn paa det rette Slutningsøjeblik: Lugten, Stengiens Skørhed, om den synker i Vand ofl. De røddede Stengier tørres skarp og blive derpaa bragede. Bragningen (Brydning) kan skee paa en Brage, hvor to tynde skarp- kantede Smaabræder, der danne det Inderste af en eenarmet Yægtstang, trykkes ned mellem tre lignende faststaaende Bræder, efterat Steng- ierne ere lagte over dem, med riflede Valser uden haarde og skarpe Kanter, eller med en riflet Haandstamper. Valserne kunne være forskjellig indrettede, helst flere af grovere og finere Rifling arbejdende paa eengang og knækkende Straaet paa forskjellige Steder, f. Ex. Riflerne ere ved Stik delte i Tænder og arbejde samtidig rundt og under Længdebevægelser; eller kegleformige Valser løbe op imod Laaget paa et daaseformigt Apparat, hvis Laag er riflet paa den indvendige Side. Skæverne falde især ved det sidste Apparat for en stor Del af i Brugen eller ved Rystning, især de tunge Hampeskæver. Hørren bliver dog næsten altid skællet (svinget). Det kan skee for Haanden i en afrundet Hak i Kanten af et Brædt med en 10—12 Tommer bred Skættekniv, eller i en Maskine, der undertiden baade bryder og skætter. Den irske Skættemaskine har f. Ex. 6 Skætteknive paa lange Arme, der gaae tæt forbi en Skranke, hvorpaa man spreder Hørren. Den belgiske Skættemaskine har Kanterne af Skætteknivene parallele med 2 Axler, og de bearbejde den under Rotation i modsat Retning vexelviis fra begge Sider. Hørren holdes ikke med Haanden, men er spændt mellem Lister, en Længde ad Grangen. Som overalt behandles af hver Portion først den ene Ende fra Midten, saa den anden efter Omspænding. I Rowans Skættemaskine vandrer Hørren,