Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

a. til Udklækning, Iste og 2den Periode ; b. til 3die og 4de Periode; c. til 5te Periode og Indspindingen. Delingen er et virksomt Middel mod Epidemier. Tilsidst giver man Larverne Noget at hefte Traadene ved: Hækker af Riskviste, Koste, dobbelte Net, i det Smaa Kræmmer- huse, Hovlspaaner ofl. Først spinde Larverne en Mængde uordenlige Traade, siden midt i disse i Løbet af 3-4 Dage en Kokon udenfra indad. 2 — 3 Uger senere bryder Sommerfuglen ud ved at bide Traadene i Kokonen over, lever uden at æde faa Dage, hvori den parrer sig og lægger Æg. Efternølere kunne ved stærkere Varme drives frem i Linie i en egen Afdeling („Hospitalet“). I det Store foretrækker man dog nu at begynde med flere Æg og kassere Efter- nølerne. Saavidt lader man dog kun nogle af de kraftigste Exemplarer udvikle sig, med mindre man vil sælge Æg. Resten — ofte alle — dræbes, naar man veed, at de ere færdige med at spinde. I det Store dræbte man dem tidligere altid ved tør Varme, 55 - 75° C.; man har uden Held forsøgt adskillige giftige Dampe, nu bruger man dog undertiden Damp af Tjærenafta. Da Silken antages at lide ved tør Varme, bruger man i det Smaa gjerne Vanddamp; men i det Store er det besværligt at tørre den saa hurtig, at den ikke lider. Naar Heden anvendes, tør eller vaad, gjøre Pupperne endel Larm, og naar Stilhed atter indtræder, veed man, at de ere dræbte. Udbyttet vexler stærkt, navnlig fordi Sygdomme efterhaanden hyppigere ødelægge Størstedelen af Høsten. Men naar Besætningen er sund og kraftig, kan man omtrent regne saaledes: 1 Lod Æg indeholder 20 000 Stykker og giver 14 000 Larver, hvoraf faaes 12 500 Kokons, der veje 50 Pd. og give 4 5 Pd. hel Silke eller lidt mere Affald og 5 Pd. Æg. Faaer man af 10 Pd. Kokons istedetfor 1 Pd. kun V2 Pd. eller endog kun ' 4 Pd. Æg, saa er det et Tegn paa, at Besætningen er svækket. I vore Dage spille især 2 Sygdomme en meget stor og sørgelig Rolle: Pebrine og mort flat; flere andre have tidligere grasseret stærk, men forekomme nu sjelden. Pebriue bestaaer i, at der i fuldudviklede Insekter og stedse længer tilbage, jo stærkere Dyrene ere angrebne, lige indtil Ægene, findes smaa sorte, organiserede Pletter (corpuscules de Cornaille). Mort flat eller mort blanc viser sig ved, at man i Dyrets Tarmkanal finder Gærceller fra Morbærbladene og Infusorier, hvilke Dyret ikke har kunnet fordøje. Begge Sygdomme hænge sammen med svækket Livskraft, vistnok en Følge tildels af unaturligt Levesæt, tildels af, at man ikke, som i China og Japan, kjæler for Morbær- træet, gjøder Jorden og derved bevarer nærende Blade. De befængte