Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
n. 253 D. 2. d—3. a. Individer tabe især meget af deres Frugtbarbed. Man udsøger med Mikroskop enkeltviis de sundeste Individer og bruger dem alene til Artens Vedligeholdelse. 3 Spinding i udstrakt Forstand. a. Spinding i Almindelighed. Først skulle Taverne befries for Knuder, redes og ordnes parallel i Væger. Af Vægerne dannes Garn ved Strækning og Snoning; dog kan Strækningen ikke let blive jevn, naar den skeer paa eengang. Derfor begynder man ofte med en foreløbig Strækning til stedse tyndere Væger, ledsaget af Dublering for at udjevne Uregelmæssig- hederne. Naar Vægerne ere bievne meget tynde, blive de let uredte. Det betyder for meget i Forhold til Tykkelsen, at Taver ved Berøring hænge i hinanden; de sammenhørende maa derfor samles tættere enten ved en Trilning, eller, hvad der er besværligere men virksommere og i vanskelige Tilfælde uundværligt, ved en foreløbig, men dog permanent Snoning, ikke stærkere end, at den tilsteder en Strækning (Grovspinding, Forspinding, Slubning, roving). Tilsidst foretages den egenlige Spinding (Fiinspinding, spinning) med fortsat Strækning og derefter en saa stærk Snoning, at Strækning ikke mere kan finde Sted. Trilningen skeer ved at snoe og derefter strax opsnoe Vægen, der passerer et roterende Bør, eller mellem to modsat bevægede Bemme uden Ende osv. Opviklingen skeer derefter ved en Friktion paa Viklens Omkreds, altsaa uden paa den alt opviklede Væge. Større ere Vanskelighederne, naar Vægen faaer en vedvarende Snoning. Disse kunne løses paa flere Maader. a. Spinding paa Spindel alene gaaer stødeviis. Naar Garnet holdes saaledes, at det danner en stump Vinkel med Spindelen, vikler det sig i en strakt Skrue rask hen imod Spidsen, og nu kan der snoes og strækkes samtidig; holder man, efter at have afviklet de strakte Omgange, Garnet under en ret Vinkel mod Spindelen, saa bliver det viklet op. Under en jevn Omdrejning af Spindelen ville Strækning og Snoning gaae jevnt; men Opviklingen vil rette sig efter Tykkelsen af det Sted paa Viklen, der just vikles op paa; dette vanskeliggjør en automatisk Opvikling. b. Man kan snoe med en Vinge paa Spindelen og opvikle paa eo Spole udenom Spindelen; men dette kan atter gaae for sig paa 4 forskjellige Maader. Man kan saaledes spinde med en »passiv Spole«, det er man driver Spindelen og holder Spolen tilbage ved