Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Friktion, dog at denne kan overvindes og Spolen trækkes med af Garnet. Saaledes spindes vel altid uafbrudt; men man kunde ogsaa spinde stodeviis. C. Man kan spinde med „aktiv Spole“, det er drive Spolen og holde Spindelen tilbage med Friktion. Dette er langt sjeldnere end passiv Spole. Ogsaa paa denne Maade kunde man spinde stodeviis, man foretrækker altid uafbrudt Spinding. d. Man kan drive bamle Spindelen og Spolen med Snore, saa Udviklingen vilde gaae meget for stærk, naar man ikke holdt igjen paa Garnet. Snoren maa da kunne glide i Snorlobene. Man maa nødvendig spinde uafbrudt, og jo losere man vil snoe, jo raskere man altsaa vil opvikle Garnet, desto mere strammer man Snoren, saa den „trækker stærkere“, det er glider mindre. e. Naar Spindet ikke taaler, at man holder igjen paa det — ved Grov- og Forspinding —, maa man (række baade Spindel og Spole med beregnende Hastigheder, og dette gjor Opgaven langt vanskeligere. Hver Omgang af Vingen giver en Snoning, og da man vil spinde lige hurtigt og snoe lige stærkt, saalænge man har med samme Slags Spind at gjore, maa Vingen gaae med uforandret Hastighed. Opviklingen afhænger af Forskjellen mellem Vingens og Spolens Hastigheder, samt af Viklens Tykkelse. Efterhaanden som denne tiltager, skal Forskjellen aftage, Spolens Hastighed altsaa nærme sig til Vingens, dog uden at naae den. Flere andre Spindemaader forbigaaes, fordi de ere af underordnet Vigtighed. h. Spinding af kort Uld. Den sorterede og eventuelt vadskede Uld skal forst volfes. Vinteruld- volfes undertiden inden Vaskningen. Det gaaer ud paa at oplukke Knuder fjerne Stov og Avner odi. Volf en har 1—2 med Staaltænder mere eller mindre tæt besatte Tromler, der enten arbejde sammen med et Par smaa Forsyningsvalser alene, der isaafald gjerne have Tænder istedetfor Rifler, eller tillige med fast- staaende Tænder, dog kun paa en lille Del af Omkredsen. I illov kaldes en Volte, som istedetfor en hel Tromle kun har to meget stejle Helicer, hver besat med to Rader Tænder, medens Resten af Tromlens Overflade mangler, og de to snoede Tandrækker sidde paa to Par Arme, vredne mod hinanden. Villoven arbejder gjerne portionsviis, Volten uafbrudt. Villoven aabnes derfor paa den ene Side til Forsyning, paa den anden til Udtømning, Volfen har Valser til Forsyning og kaster uafbrudt den volfede Uld ud.