Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Friktion, dog at denne kan overvindes og Spolen trækkes med af
Garnet. Saaledes spindes vel altid uafbrudt; men man kunde ogsaa
spinde stodeviis.
C. Man kan spinde med „aktiv Spole“, det er drive Spolen
og holde Spindelen tilbage med Friktion. Dette er langt sjeldnere
end passiv Spole. Ogsaa paa denne Maade kunde man spinde stodeviis,
man foretrækker altid uafbrudt Spinding.
d. Man kan drive bamle Spindelen og Spolen med Snore, saa
Udviklingen vilde gaae meget for stærk, naar man ikke holdt igjen
paa Garnet. Snoren maa da kunne glide i Snorlobene. Man maa
nødvendig spinde uafbrudt, og jo losere man vil snoe, jo raskere man
altsaa vil opvikle Garnet, desto mere strammer man Snoren, saa den
„trækker stærkere“, det er glider mindre.
e. Naar Spindet ikke taaler, at man holder igjen paa det —
ved Grov- og Forspinding —, maa man (række baade Spindel og
Spole med beregnende Hastigheder, og dette gjor Opgaven langt
vanskeligere. Hver Omgang af Vingen giver en Snoning, og da man
vil spinde lige hurtigt og snoe lige stærkt, saalænge man har med
samme Slags Spind at gjore, maa Vingen gaae med uforandret
Hastighed. Opviklingen afhænger af Forskjellen mellem Vingens og
Spolens Hastigheder, samt af Viklens Tykkelse. Efterhaanden som
denne tiltager, skal Forskjellen aftage, Spolens Hastighed altsaa
nærme sig til Vingens, dog uden at naae den.
Flere andre Spindemaader forbigaaes, fordi de ere af underordnet
Vigtighed.
h. Spinding af kort Uld.
Den sorterede og eventuelt vadskede Uld skal forst volfes.
Vinteruld- volfes undertiden inden Vaskningen. Det gaaer ud paa
at oplukke Knuder fjerne Stov og Avner odi. Volf en har 1—2
med Staaltænder mere eller mindre tæt besatte Tromler, der
enten arbejde sammen med et Par smaa Forsyningsvalser alene, der
isaafald gjerne have Tænder istedetfor Rifler, eller tillige med fast-
staaende Tænder, dog kun paa en lille Del af Omkredsen. I illov
kaldes en Volte, som istedetfor en hel Tromle kun har to meget
stejle Helicer, hver besat med to Rader Tænder, medens Resten af
Tromlens Overflade mangler, og de to snoede Tandrækker sidde paa
to Par Arme, vredne mod hinanden. Villoven arbejder gjerne
portionsviis, Volten uafbrudt. Villoven aabnes derfor paa den ene
Side til Forsyning, paa den anden til Udtømning, Volfen har Valser
til Forsyning og kaster uafbrudt den volfede Uld ud.