Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 255 D. 3. b. Tændernes Størrelse, Tæthed og Antal paa Tromlen og dens Omgivelse gjore Volfens Virkning meget forskjellig; jo finere og tættere Tænder, desto skrappere arbejder den, og man begynder ofte med en grovere (f. Ex. en Villov) og fortsætter med en finere Volfe. En stærk Volfe kan have 11/2 Tommes Tænder i 2 — 3 Tommers Afstand over hele sin Overflade. Den sydamerikanske Uld er saa fuld af Burrer odi., at der paa Volfen maa tilføjes en Rensevalse, der gaaer modsat den volfede Uld, med sine Savtænder piller de groveste Urenligheder fra og overlader Resten til en Børstevalse. Kludekradsnmg er en Volfning af Ulklude, som giver Kradsuld (Konstuld, Shuddyuld) med Afgang af en Mængde Støv, Smuds og sønderslidte Uldtaver. Kradsemøllen har mange meget fine og tæt staaende Tænder af Stobestaal, ligeledes mange Tænder i Omgivelsen. Ofte tilføjer man et Par Kartevalser. Støvet falder tildels ned gjennem en Rist og fjernes forøvrigt ved Sigtning. Kludene sorteres omhyggelig efter Farven, men ikke efter Fiinheden. Klude af blandet Stof kunne behandles saaledes, at man ødelægger det ene og beholder det andet. Man kan saaledes opløse Ulden i Lud (see Papir) ; man kan ogsaa ved svag Saltsyre ødelægge Plantetrevlerne ; men da Uldtaverne lide derved, er det bedre at bruge lempeligere Midler, f. Ex. 2 svovlsur Leerjord, 1 Kogsalt, 20 hedt Vand; der dannes Kloraluminium, som i Tørrestuen, hvor man siden giver Kludene 90° 0., destruerer Plante- fibrerne, saa de smulre bort. Til svært Tøj kan man tage V2 Gang mere af Saltene. Man kan ogsaa dyppe Kludene først i en Alun- opløsning, derpaa i en kogende Saltopløsning. Kradsulden er altid meget svag og fast ufiltelig; alene kan den bruges til ganske simple Varer, f. Ex. tyk Islæt til Gulvtæpper; men som Forfalskning bruges den, blandet med frisk Uld, til mangehaande billige og smukke Varer, hvor den ikke let opdages. For at undgaae en Filtning i Utide, og for at Uldtaverne kunne glide forbi hinanden, maa Ulden indfedles, i Reglen med 10—20Pct. simpel Bomolie, mest til fiin og til vadsket Uld. Man bruger ogsaa Oliesyre fra Stearinfabrikerne ; den koster mindre, skaffes siden lettere bort med Sodalud og kan ikke, som Bomolie, bevirke Selvantændelse; men den er mindre drøj og stinker afskyligt af Kapronsyre, Kaprinsyre ofl. Andre Besparelser ved Indblandinger i Olien ere vel tildels illusoriske. Ulden stænkes lagviis i en stor Kasse og volfes paany; eller man bruger en Olieremaskine som en Volfe eller Villov, hvor afmaalt Olie bældes i en Rende paatværs foroven og derfra siver gjennem fine Huller ned paa afvejet Uld under Volfning eller Omrøring.