Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 3. c. 260 IL de senere Aar sin Regning ved først at dampe den i et tæt Kar — vel ogsaa efter Slagningen — som et vigtigt Middel til at losne den med hydrauliske Presser sammenpakkede Bomuld. Slagmaskinerne (Plakmaskiner) har man med 1—4 Slagværker. Hvert af disse bestaaer af en rektangulær Ramme med en Axel paalangs midt imellem de to lange Sider, som. med ca. 7 Tommers Radius gjøre ]—2 000 Omdrejninger i Minutten, omgivne af en Blik- kapsel foroven, en kapselformig Rist forneden. Naar Bomulden bevæges fremad f. Ex. 1 000 Linier i Minutten, faaer den 2 — 4 Slag paa hver Linie. Støvet fjernes dels gjennem Risten dels gjennem Trykke- cylindre af Traadtvist, der suge Luft. Ben raa Bomuld af nogenlunde Længde afvejes og fordeles paa fri Haand paa en atmaalt Forsyningsdug med to smaa riflede Forsyningsvalser, der naae lige til det første Slagværk; er Bomulden meget kort, kan den ikke paa denne Maade komme nær nok; man bruger da en tynd Valse ng en lille Vægtstang, der trykker Bomulden mod Valsen, rettere en Række Vægtstænger, hver kun 1Va Tomme bred, fordi Bomulden ligger ulige tyk. Bomulden taber ialt 30—50 Pct. i Vægt ved de 2 3 Behandlinger med stedse hurtigere og tættere Slag paa det stedse tyndere Lag Bomuld. Tidligere begyndte man undertiden med en „Pudsmaskine“, der afgav Bomulden som en løs Sne, idet den blev blæst ind i et stort Rum som et Flueskab. Nu bruger man alene „Vatmaskiner“, der afgive den slagne Bomuld som en Vat af bestemt Længde. F. Ex. Forsynings- dugen er ialt 9 Fod lang og delt i 3 Bele paa 3 Fod: man giver afvejet Bomuld paa 9 Bele og lader den 10de være tom', Bomulden afgives da som en tynd Vat, der vikles op paa en betynget Valse ved Friktion paa Viklen, idet Valsen hviler paa to andre Valser, der drejes med uforandret Hastighed. Efter nogen Tid slipper Vatten op, den fulde Valse ombyttes med en tom, og Vatten flyttes til Kartemaskinen. Her begynder allerede Beregningen af Garnets Fiinhed- Bomuld karies 1—2 Gange, den groveste undertiden ligesom Uld med Valser alene; i Reglen lader man højst 1—2 Par Valser arbejde sammen med den store Tromle og karter hovedsagelig mellem denne og 10—20 Kartebrædder, lagte over den efter Elementer. Alt har finere Tænder end til Uld. Afgivningen er forskjellig. Ved første Kartning bruges maaske endnu hist og her Pelsmaskiner (Side 257), almindeligst afgive de dog den kartede Bomuld som en lang Væge, der dannes ved at trække Floret gjennem en Tragt og opsamle det i en Blikkande (laterne). Ba man ønsker ret faa Afbrydelser, trykker man Vægerne fast ned med Haanden eller med en mekanisk Trykker.