Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 3. o. 264 n. gpindelstolen er tjenlig til Forberedelse selv af det fineste Garn J den arbejder endnu jevnere, men ogsaa langsommere. Den snoer Vægerne med en Vinge og opvikler det paa en Spole, hver med sin beregnende Hastighed og derfor begge bevægede fortrinsviis ved Tandhjul. Opviklingen staaer i Forhold til Spolens øjeblikkelige Tykkelse og til Forskjellen mellem dennes og Vingens Omdrejnings- hastighed; Tykkelsen og denne Forskjel skulle staae i omven it Forhold. Da nu Vingens Omdrejning maa være konstant for at give jevn Snoning, skal, efterhaanden som Spolerne blive tykkere, disses Hastighed nærme sig til Vingernes. For hvert Lag rykkes en Driverem ligemeget hen imod den brede Ende af en Kegle, som driver et Differenshjul (wDifferentialhjul“). To af dettes Arme ere Axler for smaa Keglehjul, som gribe ind i to større Keglehjul med Axler i Flugt og stemmende overens med Differenshjulets. Af disse to større Keglehjul roterer det ene som Vingen, det andet som Spolen, hver dog i sin Retning, medens Differenshjulet roterer som Forskjellen mellem begges Hastighed. Da Spolernes Længdevandring paa en „Spolebænk''4 skal svare til Opviklingen, kan Differensbevægelsen ogsaa bruges til at bevirke Længdevandringen. forspindingen adskiller sig fra Grovspindingen derved, at det ikke er løse Væger men Grovspind der behandles. Det trillede Spind fra Eklipsestol, Rorstol eller Rota forspindes i Reglen slet ikke. Derimod bliver det til finere Garn bestemte Grovspind fra Spindel- stolen vist altid forspundet, vel endog to Gange, Maaskee det endnu undtagelsesviis skeer paa Mulestol — hvorom siden — som oftest, maaskee altid, paa en Spindelstol af noget forskjellig Art: a. Grovspindelstolen har 24 30 meget store , Forspindelstolen 50—60 langt mindre Vinger og Spoler. b. (jr- har Plads til Kanderne: F. har et Galleri til Grovspindet paa Spoler, stillede for Pladsens Skyld alternerende i to Rader. Paa Grund heraf vise disse to Slags Maskiner sig heel forskjellig for Øjet. C. I G. pleje de bløde Væger at passere Strækhovederne stadig paa samms Sted ; i t. vilde det haardere Grovspind snart slide Furer og forstyrre Beregningen*, de føres derfor ved en Stang med Ledeøjne langsom frem og tilbage. d. Snoningen plejer at gaae modsat. Ved TJld finder man dette fordelagtig; her er det sikkert ligegyldig, da den forrige Snoning først saagodtsom ophæves ved Strækningen. Denne er gjerne mellem 4 og 9. For at beholde samme Snoningsgrad (Hældning af Helicen) behøves til 4-dobbelt Længde dobbelt saa mange Snoninger paa