Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
nær saa stærk som Dubleringen. Det fineste Garn kan betragtes som
dannet af ca. 16 000 Væger, det fineste 6-løbige Garn altsaa af
100 000. De egenlige Spindemaskiner pleje kun at fordoble Vægerne.
Strækhovedernes Valsepar bestaae hver af en lille riflet Jern-
valse, gjort ieet for mange Strækhoveder, men understøttet for hver
enkelt, og derover en udstoppet Skindvalse, betynget med Vægt. Denne
løber med og renses for Fnug ved løse Klædevalser, der slæbe paa
Grund af den forskjellige Hastighed i de to Skindvalser, de berøre,
eller ved fastliggende Klædesplader.
Først bruger man S trækkemaskiner ( Dub 1er emas kiner), der
hverken snoe eller trille Vægen, altsaa alene bestaae af Strækhoveder.
Man har ofte 4 samlede paa hvert Bord, vexlende i Retningen, saa
man nemt kan flytte Kanderne fra den ene til den følgeude. Kanal-
strækkemaskiner modtage en smal Vat fra Kanalkartemaskiner og
afgiver den f. Ex. fra 8 jevnsides opstillede Strækkemaskiner som en
lignende Vat af begrændset Længde, opviklet paa en Bom. Man har
paa andre Strækkemaskiner tilføjet automatisk Regulering af Vægens
Tykkelse. Denne passerer en paa en opstaaende A^ægtstang siddende
Tragt, der efter Vægens Tykkelse tages med eller synker, og derved
forskyder en Trækrem henad en Kegle, saa Forholdet mellem Valse
parrenes Hastighed forandres. Man begynder gjerne med at strække
ligesaa stærk, som man dublerer; siden faaer Strækningen stedse
mere Overhaand.
Naar Vægen bliver for tynd til at samles løs i Kanderne og til
at taale de mange Afbrydelser, begynder man paa at trille eller snoe
den løselig (GrovspindingJ. Oprindelig brugtes dertil Laterne-
stolen, hvor 8 Kander („Laterner“) drejedes rask rundt, saa Vægerne
fik en svag, men ujevn Snoning og derpaa enten faldt løs i Kanderne
eller opvikledes paa en stor lodret Bobine uden Endeskiver ved
Friktion fra Kandens Inderside paa det opviklede Spind (Bobme-
la terne stol). Nu bruges at grovspinde det simpleste Garn paa
Eklipsestol, noget finere paa Rørstol eller Rota, det fine paa Spindelstol.
Eklipsestolen triller Vægerne mellem to Remme uden Ende, der
bevæge sig modsat; de gaae lige ned og vikles op paa Spoler, som
ligge paa en tredie Rem uden Ende og tilligemed den vandre frem
og tilbage. Rørstolen triller Vægerne ved et lille snevert Ror for
hver især; det kan ikke gaae saa rask, men der er større Sikkerhed
for ligelig Behandling. Rota eller Rota-frotteur triller Vægerne
som paa Slubbekarterne (Side 258) mellem tre Valser, hvoraf de to
forbundne med en lille Rem uden Ende.
i 1
v