Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
nær saa stærk som Dubleringen. Det fineste Garn kan betragtes som dannet af ca. 16 000 Væger, det fineste 6-løbige Garn altsaa af 100 000. De egenlige Spindemaskiner pleje kun at fordoble Vægerne. Strækhovedernes Valsepar bestaae hver af en lille riflet Jern- valse, gjort ieet for mange Strækhoveder, men understøttet for hver enkelt, og derover en udstoppet Skindvalse, betynget med Vægt. Denne løber med og renses for Fnug ved løse Klædevalser, der slæbe paa Grund af den forskjellige Hastighed i de to Skindvalser, de berøre, eller ved fastliggende Klædesplader. Først bruger man S trækkemaskiner ( Dub 1er emas kiner), der hverken snoe eller trille Vægen, altsaa alene bestaae af Strækhoveder. Man har ofte 4 samlede paa hvert Bord, vexlende i Retningen, saa man nemt kan flytte Kanderne fra den ene til den følgeude. Kanal- strækkemaskiner modtage en smal Vat fra Kanalkartemaskiner og afgiver den f. Ex. fra 8 jevnsides opstillede Strækkemaskiner som en lignende Vat af begrændset Længde, opviklet paa en Bom. Man har paa andre Strækkemaskiner tilføjet automatisk Regulering af Vægens Tykkelse. Denne passerer en paa en opstaaende A^ægtstang siddende Tragt, der efter Vægens Tykkelse tages med eller synker, og derved forskyder en Trækrem henad en Kegle, saa Forholdet mellem Valse parrenes Hastighed forandres. Man begynder gjerne med at strække ligesaa stærk, som man dublerer; siden faaer Strækningen stedse mere Overhaand. Naar Vægen bliver for tynd til at samles løs i Kanderne og til at taale de mange Afbrydelser, begynder man paa at trille eller snoe den løselig (GrovspindingJ. Oprindelig brugtes dertil Laterne- stolen, hvor 8 Kander („Laterner“) drejedes rask rundt, saa Vægerne fik en svag, men ujevn Snoning og derpaa enten faldt løs i Kanderne eller opvikledes paa en stor lodret Bobine uden Endeskiver ved Friktion fra Kandens Inderside paa det opviklede Spind (Bobme- la terne stol). Nu bruges at grovspinde det simpleste Garn paa Eklipsestol, noget finere paa Rørstol eller Rota, det fine paa Spindelstol. Eklipsestolen triller Vægerne mellem to Remme uden Ende, der bevæge sig modsat; de gaae lige ned og vikles op paa Spoler, som ligge paa en tredie Rem uden Ende og tilligemed den vandre frem og tilbage. Rørstolen triller Vægerne ved et lille snevert Ror for hver især; det kan ikke gaae saa rask, men der er større Sikkerhed for ligelig Behandling. Rota eller Rota-frotteur triller Vægerne som paa Slubbekarterne (Side 258) mellem tre Valser, hvoraf de to forbundne med en lille Rem uden Ende. i 1 v