Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
D. 3. c. 262 n. vandret Skive, fra hvia Rand Bomulden strutter ud som et sammen- hængende Skæg. Under Omdrejningen trækkes det lidt ud mellem en skraat stillet Skive og en udspændt Messingtraad ; derfra kommer det til en Kamvalse, der først kæmmer det med grove, siden efter- haanden med finere Tænder mod dens anden Ende; derpaa blive de kæmmede Ender, der under Skivens Rotation ere trukne tilbage af Kamvalsen, som ikke flytter sig med, drevne fremad ved en meget rask roterende lille Skive, og saaledes kunne de bedre fattes af et Par smaae riflede Yalser, der trække den ud gjennem en rund Kam. Den udtrukne Bomuld lægger sig paaskraa paa en Dug uden Ende, snoes op til en Væge og samles i en Kande. Naar Skiven er gaaet lidt videre, trækkes atter Bomuld ud til Kæmning. Til de fineste Numere ansees Kæmning af Bomuld nu for uundværlig; derved sorteres Varepartier, der ofte bestaae af temmelig ueens Taver, ud i de lange, der ublandede ere langt værdifuldere, og korte, der bruges til simplere Artikler, navnlig Lyse- og Lampevæger. Spindingen af Bomuld vilde, Alt forresten lige, gaae lettere end af Faareuld, fordi Taverne ere kortere, finere og glattere; men Fordelen deraf opvejes langt derved, at der forlanges langt finere Numere af Bomuldsgarn. Den tilstrækkelige Ensartethed i Tykkelsen opnaaes ved Valsestrækning og Dublering. Strækvalserne, kun 1 à 6/i Tomme tykke, for at kunne nærmes saa meget, som Tavens Længde tilsteder, arbejde indtil 5 oftest vel 3 — Par sammen i et Strækhoved med en Hastighed, der efterhaanden voxer fra 1 til 5 à 12, saa de 2 — 8 samlede Væger strækkes til 5- à 12-dobbelt Længde. Strækningen bestemmes af de to yderste Valsepar; er der flere end 1 Mellempar, saa har man helst en Hvile og isaafald en læugere Afstand mellem to af dem, hvilket især er godt til fine Nnmere. Saalænge Vægen er tyk, maa man strække forsigtig; derfor have Mellemparrene en ringere, ofte langt ringere Hastighed end den geometriske Mellem- proportional, f. Ex. med 3 Valsepar Hastighederne: 1— l,i3— 5; med 4 Par: 1—2—2—5; med 5 Par; 1 1,7 -3,14—3,s5—8,5; eller: 1—2,5 4,75—4,15—8,9. Dubleringen gaaer ud paa overalt at nærme sig til Middeltykkelsen ; endvidere befordrer den indirekte Tavernes Parallelisme ved den fortsatte Glidning under den derved fremtvungne forøgede Strækning. Strækning og Dublering fortsættes til det Allersidste, og Dubleringen drives stedse videre, jo finere Garnet skal blive. I Begyndelsen sammenlægges flest Væger, f. Ex. 8, siden stedse færre ned til 2 (ved Fiinspindingen), og ligeledes strækkes i Begyndelsen stærkest, absolut taget; menStrækningen aftager ikke