Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Tænder, de yderste længst, siddende tværs for Skaftet. Kammene hedes til langt over 100° C. ved en Ovn med en Plade, som Tænderne kunne stikkes ind under. Hver Kam fyldes med ca. V4 Pd. Uld; den ene holdes med venstre Haand som en Karte, Skaftet næsten nedad, Tænderne opad og udad; den anden fores med hojre Haand. Eller den ene befæstes paa en Stolpe og den anden fores med begge Hænder. Med Tænderne af den bevægede Kam pilles Ulden paa den faste ud, først yderst; saa bytter man Kammene nogle Gange. Tilsidst trækker man dem ud, helst med en Tang, som en 5 Fod lang, bred Væge, der bredes mod Lyset og udpilles med Munden. De 16 —50 Pct. Uldblaar bruges som Karteuld. b. Paa Maskiner. Ogsaa her ind- fedter man undertiden Ulden efter Vaskningen med 7—14 Pct. Olie, hvorefter Taverne glide bedre henad hinanden; ofte sparer man Olien. I alle Tilfælde underkaster man Ulden en Række Forberedelser, inden man kæmmer den. Til Kæmningen har man en Mængde Maskiner, hvoraf dog to især ere i Brug. Efter del franske System bliver den vadskede og tildels skyllede Uld tørret portionsviis paa en damp- varmet, tæt med Tænder besat Tromle; derpaa et Par Gange redt. Josva Heilmanns Redemaskine er ikke meget forskiellig fra den til Bomuld (Side 261). Den redede Uld bliver 2 Gange før Kæmningen ligesom 2—4 Gange efter den strukket paa Naalestrækkemaskiner som dem til Hor, men langt kortere. Kæmmemaskinen ligner ligeledes Heilmanns Kæmmemaskine for Bomuld, men har et hel forskjelligt Forsyningsapparat. Ulden føres som en sammenhængende Vat mellem to Plader med Huller og med en Hegle med Tænder svarende til disse Huller, for at forhindre Uldvatten fra at glide mellem Pladerne. Pladerne gaae i rette Tid et Stykke frem og tilbage med Heglen hævet under den ene, sænket under den anden Bevægelse. Desuden har Kamvalsen to Sæt Kamme undtagen til den længste Uld. Efter det engelske System begynder man med at karte paa Maskiner med lange, grove, spredte Tænder og en stor Afstand mellem Arbejdsvalse og Tromle, strækker saa 2 4 Gange paa Naalestrækkemaskiner og kæmmer paa Listers Maskine. Den har Naalestokke med rykviis Bevægelse. Naar de stoppe, trykker en Børste Ulden ned i Tænderne, en Tang rykker en Tot lige ud af Tænderne; en enkelt Tandrække trækker atter Totten ud af den kort efter aabnede Tang og fører den hen til en meget stor dampvarmet Kamkrands paa en staaende Axel med adskillige opstaaende koncentriske Rader Tænder. Ogsaa der børstes Ulden ned i Tænderne, og de udstaaende Ender, som tidligere vendte indad, trækkes nu ud som en