Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tænder, de yderste længst, siddende tværs for Skaftet. Kammene
hedes til langt over 100° C. ved en Ovn med en Plade, som Tænderne
kunne stikkes ind under. Hver Kam fyldes med ca. V4 Pd. Uld;
den ene holdes med venstre Haand som en Karte, Skaftet næsten nedad,
Tænderne opad og udad; den anden fores med hojre Haand. Eller den
ene befæstes paa en Stolpe og den anden fores med begge Hænder.
Med Tænderne af den bevægede Kam pilles Ulden paa den faste ud,
først yderst; saa bytter man Kammene nogle Gange. Tilsidst trækker
man dem ud, helst med en Tang, som en 5 Fod lang, bred Væge,
der bredes mod Lyset og udpilles med Munden. De 16 —50 Pct.
Uldblaar bruges som Karteuld. b. Paa Maskiner. Ogsaa her ind-
fedter man undertiden Ulden efter Vaskningen med 7—14 Pct. Olie,
hvorefter Taverne glide bedre henad hinanden; ofte sparer man Olien.
I alle Tilfælde underkaster man Ulden en Række Forberedelser, inden
man kæmmer den. Til Kæmningen har man en Mængde Maskiner,
hvoraf dog to især ere i Brug. Efter del franske System bliver
den vadskede og tildels skyllede Uld tørret portionsviis paa en damp-
varmet, tæt med Tænder besat Tromle; derpaa et Par Gange redt.
Josva Heilmanns Redemaskine er ikke meget forskiellig fra den til
Bomuld (Side 261). Den redede Uld bliver 2 Gange før Kæmningen
ligesom 2—4 Gange efter den strukket paa Naalestrækkemaskiner
som dem til Hor, men langt kortere. Kæmmemaskinen ligner
ligeledes Heilmanns Kæmmemaskine for Bomuld, men har et hel
forskjelligt Forsyningsapparat. Ulden føres som en sammenhængende
Vat mellem to Plader med Huller og med en Hegle med Tænder
svarende til disse Huller, for at forhindre Uldvatten fra at glide
mellem Pladerne. Pladerne gaae i rette Tid et Stykke frem og
tilbage med Heglen hævet under den ene, sænket under den anden
Bevægelse. Desuden har Kamvalsen to Sæt Kamme undtagen til den
længste Uld. Efter det engelske System begynder man med at karte
paa Maskiner med lange, grove, spredte Tænder og en stor Afstand
mellem Arbejdsvalse og Tromle, strækker saa 2 4 Gange paa
Naalestrækkemaskiner og kæmmer paa Listers Maskine. Den har
Naalestokke med rykviis Bevægelse. Naar de stoppe, trykker en
Børste Ulden ned i Tænderne, en Tang rykker en Tot lige ud af
Tænderne; en enkelt Tandrække trækker atter Totten ud af den kort
efter aabnede Tang og fører den hen til en meget stor dampvarmet
Kamkrands paa en staaende Axel med adskillige opstaaende koncentriske
Rader Tænder. Ogsaa der børstes Ulden ned i Tænderne, og de
udstaaende Ender, som tidligere vendte indad, trækkes nu ud som en