Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
II. 273 B. 3. d—e. Væge ved Valser nær Kamkrandsens Rand. Vægen samles i en roterende Tragt og trækkes videre. Uldblaarene skydes op fra Tændernes Grund ved en Skraaplan og trækkes ud. Kamkrandsens Omkreds kan være 4-delt: paa 2 Steder efter hinanden leveres Totter, idet den første Bel af Maskinen er dobbelt tilstede; saa kommer Udtrække- værket for den lange Uld, endelig det for Uldblaarene. Haandspinding af Kamuld skeer paa en almindelig Rok. Enden af Vægen er snoet om Haanden eller en Finger istedetfor Rokkehoved. Paa Maskiner spindes Kamuld omtrent som Hør med Naalestænger med Skrueføring, saalænge Vægen ikke er snoet; men i Detaillen findes store Forskjelligheder selv mellem de i forskjellige Fabriker brugte Arbejdsmaader og Maskiner, tildels efter Garnets Bestemmelse: blødt Garn til Merinos ofl. eller glat Garn til Kamelot ofl. Til det glatte Garn skulle Kruserne udjevnes; det skeer tildels ved hed Kæmning, ogsaa ved Dampning, bedst dog ved en Glattemaskine, der passende kan forbindes med en Vadskemaskine : Vægerne fra en Mængde Vikler vadskes da i Sæbevand, udpresses, skylles, udpresses paany først med haarde Valser, saa med Filtvalser, hvorefter man lader dem endnu fugtige i Bugter op og ned passere f. Ex. 13 smaa dampvarmede Valser i 2 Lag og omsider opsamles i Kander. — Ofte foretager man istedetfor blotte Dubleringer en lang Række Spindinger med Trilning eller Snoning og Opvikling paa Spoler. Kamuld fiinspindes mest paa Drosselstol, dog ogsaa undertiden paa Mulestol. e. Tvinding. Man samler 2—6 Garn ved en stærk modsat Snoning. Garnet faaer gjerne højre, Traaden venstre Snoning. Undertiden ophasper man først Garnene samlede til Gavn for Jevnheden; i Reglen hentes de dog for Nemheds Skyld umiddelbar fra Spolerne til Tvinding. Garnet fugtes enten forud eller under Tvindingen ved at føres gjennem Vand, stundom med Gummi, Klister eller Sæbe i. For at Traaden kan blive fast opviklet, føres den i Sigsag, og der er stærk Friktion paa Drosselspolen. Traaden appreteres ogsaa undertiden ved Gnidning tøed Uldtøj eller rask roterende Stokke, der slaae den baade oven- og nedenfra paalangs. Tilsidst bliver Traaden ophaspet i Dukker, opspolet Paa Ruller eller flade Papvindsler eller endelig opviklet i løse Nøgler. Dette var for endel Aar siden almindelig, har været forladt og er paany kommen i Brug til Nøgler, der skulle opvikles indenfra. Man vikler op paa en meget langsom roterende Vindepind med en Vinge, 'ler sidder med udadvendende Grene paa en Axel, hvis Axe skærer 18