Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Vindepindens under skæve Vinkler. Man kan vikle saa tæt, som Garnets Tykkelse tillader; eller man kan lade Vindepinden dreje sig hurtigere med en Hastighed, der uden Rest gaaer op i Vingens, saa dækker Garnet i de forskjellige Omgange hinanden med smukke Huller som dybe rombeformige Tragter. f. Silkespiniling er igrunden kun en Ophaspning af færdige Traade. Først opblødes Kitten, der binder Trevlerne til Kokons med ret. blødt, varmt Vand. Lunkent Vand opløser slet, og man spinder slet fra det hede, fordi man taber Følelsen i Fingrene; derfor deler man helst Arbejdet i to Dele: Purgeringen og Spindingen. Man purgerer i Vand til omtrent 90° C., helst med Damphedning. Man pidsker Kokons med et Ris for at fjerne de løse Trevler og vise Enden af den løsnede lange Tave svævende i Vandet. Man tager dem op med en Skumskee og spinder Silken fra Vand til 25—30° C. Resten af Kitten binder nogenlunde Taverne sammen. Med hver Haand spindes een Traad udaf 5—20 enkelte Taver, der ved mange Sammenslyngninger presse hinanden runde og faste. Taverne blive tyndere indad; deres Antal bor derfor efterhaanden tiltage, hvilket afpasses ved Følelsen. Paa Haspen bør Omgangene ikke løbe parallel over hinanden for ikke at klæbe sammen ved den endnu fugtige, opblødte Kit; Traadene føres derfor gjennem Øjne paa en Ledestang, der nogenlunde hurtig gaaer paalangs frem og tilbage foran Haspen. Fast al Silke skal snoes paa en Spindemølle, en Drosselstol ; en stor Del skal tillige tvindes. Tvinding („Dublering“, „Mulinering“) til Sytraad ofl. foretages næsten altid med snoede Silketraade og det som anden Tvinding med eller uden foreløbig samlet Spoling af de i Reglen 2 enkelte Traade, ialfald med samlet omvendt Snoning paa en Drosselstol. Floretsilke faaes af alskens Affald med kortere Taver: a. De ved Indsamlingen vundne løse Trevler, hvorved Kokons vare forbundne med Omgivelserne (Bastsilke). b. De ved Purgeringen paa Riset hængende kortere Taver. C. Gjennembidte Kokons. d. Den inderste klare Hinde, der kan opblødes i Trevler. Disse Sager, der indbyrdes have en forskjellig Værdi, behandles særskilte ved Opblødning, Kogning, undertiden Gæring, derefter Skylning og Tørring; de saaledes behandlede Taver kartes, sjeldnere