Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D.S.i. II. 278 i. Rebslagning. Materialet er gjerne Hamp, Manilahamp eller Jerntraad; til det sletteste Sejlgarn Blaar; til det fineste Hor. Andetsteds bruges ogsaa Bomuld, nyseelandsk Hor, Kokostrevler ofl. Hampen kan gjerne være grov; men den bor være stærk og lang. Banen skal være mindst 1/2 Hang længere end det færdige Toug, altsaa mindst 450 Alen til en Kabellængde (d. e. 300 Alen). Man har vel foreslaaet og prøvet Maskiner af forskjellige vidtløftige Kon- struktioner, beregnede paa at spare den lange Bane ved at opvikle dé successive Produkter paa Spoler, som kunde det være tynde Snore; men det er neppe rigtig lykkedes med svært Hods uden ved Spinding af Kabelgarnet. Hampen hegles — mere for Redning end for Spaltning — paa grove Hegler, saa f. Ex. 25 Pct. gaae i Blaar, Den længste Tave giver det bedste Tougværk; de noget kortere sælges til simplere Rebslagerier eller bruges til Sejlgarn odi. Den heglede Hamp samles i „Diser“ paa f. Ex. 3*/4 Pd. hver; ved Spindingen tabes deraf ca. U/a Pct., saa de give 3V6 Pd. Harn af 4 Liniers Tykkelse, det er Periferi, og 155 Favnes Længde (Vægtfylden altsaa —1, 1). Med Hampen viklet om Livet, saaledes at Enderne af Taverne falde foran, spinder 1 eller flere Arbejdere hver sit Harn netop af bestemt Længde og dog saa jevnt som mulig (2—4 Linier) af den bestemte Vægt. Fast altid faaer Harnet højre Snoning, til Snore og andre fine Varer dog undertiden venstre. Harnet faaer en stærk Snoning, der støtter den paafølgende Slagning, hvorved det (efter Omstændighederne i forskjellig Hrad) noget opsnoes. Med venstre Haand holder man igjen paa Hampen; med højre Haand trækker man den ud. Under og efter Spindingen gnider man Harnet stærk med Blaar, Klæde, Skind odi. Naar Flere spinde sammen, kan Planen være forskjellig. 8 Mand kunne saaledes spinde samtidig, 4 og 4 i hver Retning ; isaafald snoes Enderne paa hver Side af Banen sammen til 4 fortløbende Ender. Andetsteds — mere i det Smaa — spinde kun 4 Mand, hver l/4 Bane forud for den næste; isaafald snoes de sammen vexelviis ved begge Ender, saa man faaer een fortlobende Ende, i begge Tilfælde liggende frem og tilbage i Bugter af hele Banens Længde. Harnene skulle i Reglen tjæres. Tidligere tjærede man kun hvad det var bestemt til staaende Hods, til Ankertouge og hvad der ellers meget skulde bruges i Vand; nu er næsten alt godt Tougværk „sort“. Et „Fed“ af forskjellig Tykkelse fores gjennem ophedet Tjære, hvor det nedtrykkes ved en Rulle nær Bunden af Kjedlen,