Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tilhøjre, Dukter og Kabelgods tilvenstre. Liner ere smækkre Trosser.
Tykkelsen angives af Periferien i Tommer og Linier.
Det tyndeste Garn giver det stærkeste Gods med samme Tykkelse,
fordi det med samme Længde af Taver kan nøjes med ringere Snoning,
og denne altid strabadserer Taven. Tougværker slaaes ind V4—V3
af Garnets Længde. Det stærkest slagne er noget svagere og stiverej
men det foretrækkes dog gjerne, fordi det bedst modstaaer Fugtighed.
Sort Tougværk er med svagere Snoning stærkere end hvidt, fordi
Tjæren forøger Friktionen. Det taaler desuden bedre Yand.
Garnet magasineres saaledes, at man kan trække det af Rullerne
til Brug uden at behøve at flytte dem. Til den Ende stikkes Rullerne
paa runde Jernstænger, saa de ligge i flere Lag og i hvert Lag flere
foran og ved Siden af hinanden. Dette Magasin findes ved den ene
Ende af Banen, og foran det et Gitter af staaende og liggende Stænger,
hvis Huller ere numererede som de Ruller, hvis Garn trækkes ud
igjennem dem. Der holdes Bog over, hvor mange Garn der er brugt
af hver enkelt Rulle. Foran Gitteret opstilles en Plade passende til
den Dukt man vil slaae; deri ere Huller, i Antal svarende til
Garnenes, anbragte i koncentriske Kredse; i Reglen er Antallet som
Garnenes i Dukten ; men man kan jo ogsaa undlade at bruge Hullerne
i yderste Kreds osv. Ved disse Fluller forhindrer man en uordenlig
Blanding af Garnene. Til hver Tykkelse af Dukter hører et Broncerør,
netop saa vidt, at det bestemte Antal Garn kan trækkes ud igjennem
det. Udtrækningen samt Snoningen skeer ved en Vogn, der samtidig
trækkes tilbage til Banens anden Ende og drejer den Krog, hvorpaa
Enden af Dukten er befæstet, med den rigtige Hastighed. I hele
Banens Længde løber langs den ene Side et Toug uden Ende frem
og tilbage, i passende Afstand ophængt paa Ruller og ved den ene
Ende af Banen strammet med Tailler, navnlig efter Veirets Beskaffehed.
Naar paa et eller andet Sted af Banen en i Reglen vandrende Maskine
skal sættes igang fra den fælles Bevægekilde, saa kastes en Bugt af
dette Toug rundt om et Hjul af Smedejern som en mangegrenet
Haspe. Bevægelsen nedad Banen ved Slagning af Dukter skeer derved,
at et i Banens Bagende befæset Toug vikler sig om et lignende Hjul.
Tilsidst løsner man dette faste Toug, hænger en stærk betynget Slæde
til Vognen og giver Dukten en stærk Eftersnoning.
Ved Slagning af Trosser, Kordelier og Kabelgods er Fremgangs-
maaden eens. Man har Vogne af forskjellige Størrelser hver med
4 Kroge til at rotere i samme Retning. Ved den forreste Ende af
Banen eftersnoes de 3 (4) Dukter hver paa sin Krog; ved den bageste