Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
281
D. 3. i—4. a.
Ende slaaes de sammen ved modsat Snoning paa 1 Krog. For Regel-
mæssighedens Skyld benyttes derved en „Topu med 3 Furer (eller 4
Furer og et Hul til Hjertet) og med to udstaaende Arme. Toppen
lægges ind, og nogle faa Alen slaaes paa fri Haand, medens Toppen,
som med Armene hviler paa en Vogn eller Slæde, tvinges haardt op
imod Snoningen Det lykkes ikke altid strax; men naar man er
tilfreds med Begyndelsens Stigning, Jevnhed og Regelmæssighed,
benytter man den som en Ledeskrue, lægger til den Ende en Beklæd-
ning om den, inderst af Læder, yderst af blødt Garn, Alt snøret fast
til, saa Bandagen kan tjene som Ledemøtrik; Toppen trækker sin
Vogn eller Slæde med sig, og Alt faaer den samme Fasthed.
Imidlertid trækkes den ene Vogn op til den anden, holdes dog igjen
med en Slæde, hvis Betyngelse svarer til Tougets Førlighed.
Man forlanger af hvert enkelt Garn en Styrke af 180 Pund, af
Tougværk for hvert Garn 120 Pund, fordi V3 tabes ved Slagningen;
men den er ikke sjelden henholdsviis 200 og 133 Pund.
Jerniraadlouge maa have Hampesjæle for Bøjeligheds Skyld;
de ere gjerne 6- 12 slagne, saa Sjælen kan være meget tyk. Oftest
have ogsaa Dukterne Hampesjæle, dog slaaes ogsaa tynde Dukter med
Jernsjæle om en fælles Hampesjæl. Denne føres ud paalangs gjennem
en huul, roterende Spindel, omgivet af 6 —12 Tromler med stiv
Jerntraad. Sjælens fremskridende og Spindlens roterende Hastighed
— altsaa den, der er fælles for alle Tromlerne — maa svare til
Traadenes Antal og forholdsvise Tykkelse; men desuden maa Tromlerne
kunne frit dreje sig om Traadenes Axe for at disse ikke skulle med
stort Tab af Styrke blive snoede ved Slagningen. Af saadanne Dukter
dannes baade flade Gjorder, der ofte anvendes i Bjergværkerne, og
runde Touge. Disse slaaes paa samme Maade som Dukterne. Gjorderne
dannes af Dukter, der lægges jevnsides, vexelviis snoede tilhøjre og
tilvenstre, for at ikke Gjorden skal faae Tilbøjelighed til at snoe sig.
Derpaa blive de enten sammensyede med udglødet Traad eller samlede
med meget flade og med fladt Hoved forsynede Stifter, der gaae
midt gjennem alle Dukterne i Fladen og fornittes for Enden.
4. Vævning i udstrakt Forstand.
a. Om forskjellige Slags Vævning.
1- Papir. Pap. Taverne, forstørstedelen spaltede Planteceller,
ere uordenlig blandede, dog i parallele Planer, ialfald hver for sig