Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
II. 281 D. 3. i—4. a. Ende slaaes de sammen ved modsat Snoning paa 1 Krog. For Regel- mæssighedens Skyld benyttes derved en „Topu med 3 Furer (eller 4 Furer og et Hul til Hjertet) og med to udstaaende Arme. Toppen lægges ind, og nogle faa Alen slaaes paa fri Haand, medens Toppen, som med Armene hviler paa en Vogn eller Slæde, tvinges haardt op imod Snoningen Det lykkes ikke altid strax; men naar man er tilfreds med Begyndelsens Stigning, Jevnhed og Regelmæssighed, benytter man den som en Ledeskrue, lægger til den Ende en Beklæd- ning om den, inderst af Læder, yderst af blødt Garn, Alt snøret fast til, saa Bandagen kan tjene som Ledemøtrik; Toppen trækker sin Vogn eller Slæde med sig, og Alt faaer den samme Fasthed. Imidlertid trækkes den ene Vogn op til den anden, holdes dog igjen med en Slæde, hvis Betyngelse svarer til Tougets Førlighed. Man forlanger af hvert enkelt Garn en Styrke af 180 Pund, af Tougværk for hvert Garn 120 Pund, fordi V3 tabes ved Slagningen; men den er ikke sjelden henholdsviis 200 og 133 Pund. Jerniraadlouge maa have Hampesjæle for Bøjeligheds Skyld; de ere gjerne 6- 12 slagne, saa Sjælen kan være meget tyk. Oftest have ogsaa Dukterne Hampesjæle, dog slaaes ogsaa tynde Dukter med Jernsjæle om en fælles Hampesjæl. Denne føres ud paalangs gjennem en huul, roterende Spindel, omgivet af 6 —12 Tromler med stiv Jerntraad. Sjælens fremskridende og Spindlens roterende Hastighed — altsaa den, der er fælles for alle Tromlerne — maa svare til Traadenes Antal og forholdsvise Tykkelse; men desuden maa Tromlerne kunne frit dreje sig om Traadenes Axe for at disse ikke skulle med stort Tab af Styrke blive snoede ved Slagningen. Af saadanne Dukter dannes baade flade Gjorder, der ofte anvendes i Bjergværkerne, og runde Touge. Disse slaaes paa samme Maade som Dukterne. Gjorderne dannes af Dukter, der lægges jevnsides, vexelviis snoede tilhøjre og tilvenstre, for at ikke Gjorden skal faae Tilbøjelighed til at snoe sig. Derpaa blive de enten sammensyede med udglødet Traad eller samlede med meget flade og med fladt Hoved forsynede Stifter, der gaae midt gjennem alle Dukterne i Fladen og fornittes for Enden. 4. Vævning i udstrakt Forstand. a. Om forskjellige Slags Vævning. 1- Papir. Pap. Taverne, forstørstedelen spaltede Planteceller, ere uordenlig blandede, dog i parallele Planer, ialfald hver for sig