Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
283
D. 4. b.
til Hakkelse. Knuderne blæses helst bort, da de trænge til en
strengere Behandling. Raa Halm giver stivt, skørt, gult Papir (eller
Pap), som man kan skrive paa uden Liming. Skørheden hidrører fra
den udenpaa Straaet siddende Kiselsyre, der kan fjernes ved Lud.
Halm koges derfor gjerne, ofte uhyre stærkt med adskillige Atmosfærers
Tryk, hvorved endog Knuderne kunne blive møre. Hertillands bruges
endel Halm. Havrens er lettest at behandle, Rugens vanskeligst og
desuden værdifuldest til Fodring. I England bruges i de senere Aar
uhyre Mængde Espartogræs (Macrochloa tenacissima eller Stipa
tenacissima), der i rigelig Mængde voxer vild i Sydspaniens og Nord-
afrikas lavere Bjergegne og udmærker sig ved uhyre stærke stive
Blade. Halm males ofte paa kantløbne Stene; det malede Straa kan
nemt udvadskes i flade Jernkasser med Sejldug over den gjennem-
hullede Bund, idet man suger Luften bort under denne. Halm kan
bruges sammen med Klude, endog til jevn godt Skrivpapir, og næsten
al Pakpapir til Poser odi. indeholder endel Halm. Maisstraa, der
bruges meget i Frankrig og i Østerrig, kan give Halvstof ved kemisk
Behandling alene; det er uden Knuder og koster langt mindre Kraft
til Maling. Papiret deraf er vel gjennemsigtigt og som andet Straa-
papir gulligt og ligesom lialvlimet. Træ kan underkastes forskjellige
kemiske og mekaniske Behandlinger. Det kan koges med Lud under
Tryk, og derefter lader alskens Affald sig male i Tromle (f. Ex. en
kasseret rund Dampkjedel) med Jernkugler. Koger man Træ med
fortyndet Saltsyre i 12 Timer, saa forvandles Inkrustationerne til
Druesukker, og Cellulosen bliver brugbar til Papir. Dog skulle disse
to Behandlingsmaader ikke betale sig, hvorimod der bruges endel
Træmel, slebet i Tand af blødt Tværtræ. Man trykker, helst med
ganske smaa hydrauliske Presser, nogenlunde knastfrie Stykker Sidetræ
mod alle Sider af store, grove Sandstene, drejende sig 120—150
Grange i Minutten paa staaende Axel. Træmelet vadskes , presses og
bruges blandet med endel Klude ; skal det forsendes tørt, saa skeer
det i Form af overmande grovt maskinformet Papir af Træ alene.
Medens Hør- og Hampetaver efter at være malede tilstrækkelig fine
Uo,-; £<3j) Linie) endnu have en Længde af V4—V3 Linie, holde
Trætaverne kun V14—V, Linie.
Kludene indkjøbes foreløbig sorterede, men blive derefter om-
hyggelig yderligere udsorterede i Fabriken efter forskjellige Hensyn.
Hørklude give det fineste, Ilampeklude det stærkeste Papir;
H om uldsk lude giver løst og svampet Papir, særlig skikket til at
trykke smukt paa; men de kunne vanskelig bruges, uden at Stoffet