Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
II. 283 D. 4. b. til Hakkelse. Knuderne blæses helst bort, da de trænge til en strengere Behandling. Raa Halm giver stivt, skørt, gult Papir (eller Pap), som man kan skrive paa uden Liming. Skørheden hidrører fra den udenpaa Straaet siddende Kiselsyre, der kan fjernes ved Lud. Halm koges derfor gjerne, ofte uhyre stærkt med adskillige Atmosfærers Tryk, hvorved endog Knuderne kunne blive møre. Hertillands bruges endel Halm. Havrens er lettest at behandle, Rugens vanskeligst og desuden værdifuldest til Fodring. I England bruges i de senere Aar uhyre Mængde Espartogræs (Macrochloa tenacissima eller Stipa tenacissima), der i rigelig Mængde voxer vild i Sydspaniens og Nord- afrikas lavere Bjergegne og udmærker sig ved uhyre stærke stive Blade. Halm males ofte paa kantløbne Stene; det malede Straa kan nemt udvadskes i flade Jernkasser med Sejldug over den gjennem- hullede Bund, idet man suger Luften bort under denne. Halm kan bruges sammen med Klude, endog til jevn godt Skrivpapir, og næsten al Pakpapir til Poser odi. indeholder endel Halm. Maisstraa, der bruges meget i Frankrig og i Østerrig, kan give Halvstof ved kemisk Behandling alene; det er uden Knuder og koster langt mindre Kraft til Maling. Papiret deraf er vel gjennemsigtigt og som andet Straa- papir gulligt og ligesom lialvlimet. Træ kan underkastes forskjellige kemiske og mekaniske Behandlinger. Det kan koges med Lud under Tryk, og derefter lader alskens Affald sig male i Tromle (f. Ex. en kasseret rund Dampkjedel) med Jernkugler. Koger man Træ med fortyndet Saltsyre i 12 Timer, saa forvandles Inkrustationerne til Druesukker, og Cellulosen bliver brugbar til Papir. Dog skulle disse to Behandlingsmaader ikke betale sig, hvorimod der bruges endel Træmel, slebet i Tand af blødt Tværtræ. Man trykker, helst med ganske smaa hydrauliske Presser, nogenlunde knastfrie Stykker Sidetræ mod alle Sider af store, grove Sandstene, drejende sig 120—150 Grange i Minutten paa staaende Axel. Træmelet vadskes , presses og bruges blandet med endel Klude ; skal det forsendes tørt, saa skeer det i Form af overmande grovt maskinformet Papir af Træ alene. Medens Hør- og Hampetaver efter at være malede tilstrækkelig fine Uo,-; £<3j) Linie) endnu have en Længde af V4—V3 Linie, holde Trætaverne kun V14—V, Linie. Kludene indkjøbes foreløbig sorterede, men blive derefter om- hyggelig yderligere udsorterede i Fabriken efter forskjellige Hensyn. Hørklude give det fineste, Ilampeklude det stærkeste Papir; H om uldsk lude giver løst og svampet Papir, særlig skikket til at trykke smukt paa; men de kunne vanskelig bruges, uden at Stoffet