Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
D. 4. b.
284
II.
blandes med endel Stof af Hørklude. Ved at Bomuldsklude behandles,
med Svovlsyrling, nærmes de i Karakteren til Hørklude. Da Bomulds-
klude ere langt billigere, gaae ivrige Bestræbelser ud paa at kunne
bringe det mest mulige af dem ind i Papiret uden at svække det for
meget. Uldklude kunne ikke bruges alene; blandede med linnede
Taver kunne de give udmærket godt Filtrerpapir. Tidligere havde
man en Masse Uldtaver i det sletteste Makulaturpapir (Skræntspapir)
og tilsvarende Pap (Skræntspap) ; nu udsorteres alle de ublaudede
og maaskee nogle blandede Uldklude til Kradsuld. Blandede
Uldklude blive sikkert som oftest tilligemed Sømme af Foer og
Ydertøj og de sletteste andre Klude brugte som „Skræntsklude“;
man har det imidlertid, som nævnt Side 255, i sin Magt at tilintet-
gjøre det ene af Materialierne og beholde det andet. Er det nu
Plantetaverne man vil beholde, saa kan man enten opløse Ulden ved
Kogning i Lud til en Uldsæbe, der kan bruges som Grjødning eller
tilnød som Sæbe; eller man kan ved Damp af 4 Atmosfærers Spæn-
ding forkulle den til ulminsur Ammoniak, der let pulveriseres og er
en fortrinlig Grjødning. Silkeklude ere aldeles værdiløse; de males
slet, og Taverne adhærere ikke.
Endvidere sorteres Kludene i hvide (blegede), gr aa (ublegede,
ogsaa kaldte „raau, det er ikke i Lud kogte) og sorte (farvede)
Klude. De hvide Klude maa dog bleges; de graa trænge til en
stærkere kemisk Behandling, men give derefter ligesaa hvidt Papir.
Sorte Klude udsorteres undertiden efter Farven til massefarvet Papir;
Slidte og fine Klude udsøges dernæst, fordi de give det fineste
Papir. Det er overhovedet en stor Fordel for Arbejdet i stor Maalestok,
at Sorteringen kan gjennemføres saa stærk. Ofte afhændes visse
Sorter Klude fra en Fabrik til en anden efter deres Specialitet.
Under Sorteringen benytter man med Fordel en stor Kniv, der
staaer skraat op fra et Bord med en Rist, Egen vendende ned. Dermed
skiller man Foer fra Undertøj, Knapper, Hægter og haarde Sømme.
Smuds udfalder under Sorteringen gjennem Risten.
Kludene kunne vadskes og bleges hele og derpaa males vaade.
Det er dog bekvemmest og langt almindeligere at foretage disse
Arbejder i Forbindelse med Malingen, hvorom senere.
Kludene hakkes i det Smaa med en Øxe, i det Store med en
Maskine der kan ligne en Hakkelsemaskine eller en Flakmaskine til
Bomuld (Side 260), dog at her Slaglerne ere skarpkantede, og at
Kludene skydes langt raskere frem ud over en skarpkantet Staalskinne,
der tjener som Saxekjæbe i Forbindelse med de skraat vredne Slagler.