Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 285 D. 4. b. De hakkede Klude falde paa et skraat, stærk rystet Sold; undertiden blive de yderligere rensede ved en Sigtemaskine som en Tromlesigte eller ved en Kludevolf, en ubevægelig Tromlesigte med bevægelige Arme paa en Axel indvendig, arbejdende portionsviis eller uafbrudt. Svindet kan være 6—10 Pct. Man har altid trængt til en kemisk Be handling af Kludene, dels for at losne Taverne og derved lette Malingen , dels for at lette Formningen, endelig for at faae Papiret glattere og uigjennemsigtigere. Tidligere brugtes Raadning af Kludene eller af Halvstoffet. Nu bruges en Kogning med Lud, i Reglen kaustisk, hvorved Blegningen i hoj Grad lettes, og som vanskelig kan undværes ved raa Klude. Fortrinlige ere kugelförmige eller cylindriske Jernkar, der taale et højt Tryk og modtage Dampen fra en Kjedel gjennem Axlen. Naar Mandehullet vender opad, er der en Sibund og derunder en Hane forneden. Meget ofte overdrives denne Kogning ved for stærk Lud eller for stærk Spænding, eller Blegningen overdrives. Man sparer Kraft derved — og det bærer især Skylden; — men meget Stof bortvadskes som dødmalet Tøj, og Papiret bliver skørt. Malingen foregik i gamle Dage paa Stampere, der gave lang- tavet Tøj og uhyre stærkt Papir; men de arbejde urimelig langsomt og kostbart. Nu bruges i mange Aar altid Hollændere, hvor en med Staalskinner besat Trævalse arbejder under rask Bevægelse mod fastliggende Staalskinner i en „Plade“. I et stort Kar med stejle Sider og hvis Grundform en en Rektangel, som ender i to Halvcirkler, gaaer et Skillerum fra det ene Glenter til det andet; Valsens Axel hviler paa Midten af Skillerummet og paa Midten af den ene Side. Den har omtrent 32—72 Skinner, Pladen 7—20. Valsen gjør 100 — 200 Omdrejninger i Minutten, altsaa 373 - 4 800 Klip i Sekunden. Hollænderne ere af Træ foret med Bly eller af Støbejern. Pladen ban løftes og sænkes ved en Kile. Karrets Rand kan jevnt aftage fra det Punkt, hvor Massen forlader Valsen til det, hvor den naaer den igjen. Først maler man Halv tøj (Halvstof) siden He ei tøj (Heelstof). I alle ikke meget smaa Fabrikker har man særskilte Hollændere dertil. Heelstofhollænderen har flest Skinner og løber hurtigst; den gjør ca. 300 Pund færdige i 3—4 Timer, Halvstof- hollænderen kun ca. 100 Pund, begge beregnet i tør Tilstand, og dog koste de lige stor Kraft (4—6 Heste). Halvstofhollænderen bærmes efterhaanden til Pladen, ofte stødcviis, bedre uafbrudt ved Valsens Axel ligger paa Vægtstænger, hvis yderste Ender hvile Paa Skruer. At male Blandinger af forskjellige Materialier samtidig