Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
D. 4. b. 286 II. er af den Urund betænkelig, at gjerne det ene bliver tidligere flint og derfor let „dødmales“, inden det andet er færdigt; man kan dog styrte dem til forskiellig Tid i Hollænderen. Længe vad s ker man under stadigt Vandtilløb og Udtømning, enten gjennem en Traadvalse med indvendig Hæveindretning, der drejer sig lige overfor Valsen, eller ved at Kludene slynges mod to Sold i et stort Laag over Valsen; siden sætter man et Par tætte Skjærme for Soldene. Foran Valsen er der et Hul i Bunden paa Karret, dækket med en Rist og bestemt til, at Sand kan sætte sig deri. Oftest bleges Halvstoffet fugtigt med luftformig Klor i store Beholdere af Træ. Det maa derefter længe vadskes i en egen Vådske- hollænder. Andre foretrække at blege med Klorkalk i Halvhollænderen, hvilket er mindre farligt; men om hvilken af disse to Blegemaader der er hurtigst og billigst, ere Meningerne stik modsatte. I alle Tilfælde bor Klorkalken udtrækkes med Vand, som godt kan være hedt; lige- ledes bør man tilsætte Noget, som kan uddrive Kloren: en Kulsyre- strøm, Alun, svovlsur Zinkilte (begge jernfrie) endog fri Svovlsyre. Derved fremskyndes Arbejdet. Heel hollænderen har et simpelt hvælvet Lang over Valsen. Jo skarpere Skinnerne ere i Valsen og Pladen, desto lettere gaaer Arbejdet; men desto kortere bliver Taven, desto svagere Papiret. Sløve Skinner, hvortil man dog egenlig kun trænger i Heelhollænderen, ere altsaa et Middel til, med Opofrelse af Kraft og raskt Arbejde, at nærme sig til det langtavede Papir fra Stamperne. Særlig vigtig og vanskelig er det at holde Stoffet frit for Knuder. Det er ikke tilstrækkelig at udsortere haarde Dele; det hjælper at man koger saa stærk; men alligevel kan man ikke til godt Papir undvære Knudefangere i Form af Sigter, helst med parallele Traade, dels som flade Bunde, helst flere i Tallet, hvilke Stoffet maa passere opad og nedad, dels som Tromlesigter. I Hollænderen („i Bøtten“) sætter man gjerne forskjellige Sager til Stoffet: a. Klorel vadskes omhyggelig ud af Stoffet, men fjernes aldrig ganske derved. Man har brugt forskjellige Tilsætninger for at neutra- lisere Resten. Til simpelt Papir Jernvitriol, som i Forbindelse med Cyanjernkalium giver en simpel og uægte blaa Farve; bedre vAntikloru, svovlsyrlig og undersvovlsyrlig Natron; vel ogsaa Svovlkalium odi. b. Massefarvet Papir (naturfarvet) faaes dels af farvede Klude, dels ved Tilsætning af uopløselige Farvestoffer : Indigo, konstig Ultramarin, Smalte off.