Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
D. 4. c.
292
ÏI.
dyb Klipning kan medføre Tab af flere Linier af disse. Bejsen (le
secret, sécretage) gaaer ud paa at gjøre Haarene mere filtagtige og
tillige forberede Farvningen. Den bestaaer mest af giftige Stoffer:
Skedevand, Rottekrudt -- der iltes til Arseniksyre — og metallisk
Kvægsølv — der i Kulden opløses som Foriltesalt j dertil under-
tiden slimede Substanser. Opløsningen skeer ved ganske svag Yarme,
og bver Ingrediens spiller sin Rolle med Hensyn til Filtens Egenskaber :
Glands, Farve og Filtelighed. Bejsen stryges kun paa Enden af
Haarene, bvor Takkerne ere sløvede, og det med en langbaaret Pensel,
saa Intet naaer Skindet. Skindene lægges, 2 og 2 med de vaade
Haar mod hinanden, i en Tørreovn for at dampes.
Affidar ingen skeer sjelden ved Rubning, det er Oprykning
med Tommelfingeren mod en stor sløv Kniv med riflet Eg, hvorved
Grundhaarene rykkes ud, men Dækhaarene blive siddende; fast altid
foregaaer den ved Afmej sling med en tynd, bred Mejsel uden
Skaft — et Stykke Staalplade slebet til med en buet Eg for Enden — ;
den føres op imod et Stykke Blik, der hvergang flyttes. Løsningen
og Rensningen foretages ved en Pakning med en 3 Alen lang Fakbue,
ligesom en stor Yiolinbue med en Tarmsnor istedetfor Ilestehaarene.
Tarmsnoren sættes i Yibrering med Knappen paa et lille Fakholt.
Fakdisken har en Rist, som Støvet falder igjenuem. Haarene løsnes
ved Snorens Pirringer, blive levende og svulme op: tilsidst kastes
de med stærkere Bevægelser af Snorén tilside, saa de falde i Form
af et halestykke, der omtrent er begrændset af en Parabel og en
Cirkelbue og med Lempe kan rettes. Det er tyndest ved Parablens
Top, der skal danne Platten, tykkest ved Cirkelbuen, som skal danne
Randen. Man trykker Haarene sammen medFaksien, ligesom en stor
tæt Sigte med Bunden flettet af 1/.l Tomme brede Noddetræsbaand.
Pikningen skeer ved Æltning af 4 Fakstykker, svøbte i en
Filtedug, der adskiller og omgiver Stykkerne. Pakken omlægges,
vendes og varmes jevnlig paa en lunken Jernplade; Filtningen skeer
dog mest paa et Bord. Efter nogen Tid samles to og to Fakstykker
i Kanten over en Filtekjærne af Papirstykker, der ende lidt indenfor
den parabolske Rand, som lægges over Kjærnens Kant fra begge
Sider med Udstrømning for at fjerne Folder. Derefter fortsættes
Filtningen et Par Gange med Omlægning, hvorved Midten maa foldes
ind. Man styrker de Steder, som vise sig for tynde, undertiden ogsaa
Randen, med „Stop“, tynde Strimler sammenfiltede Haar, revne
af Fakstykkerne ved Cirkelranden, som Filtekjærnen altid dækker.
Valle ningen (vaad Filtning) foregaaer paa Yalkebordet, en bred,