Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

derfor sjelden. Overvejende almindeligst „gudskesu Pappen sammen af 10 12 nyformede Ark. Formeren vedbliver at klappe den ene Form mod den anden, indtil der er det bestemte Antal Ark, derpaa overgiver ban den nyformede Pap til Gudskeren. Den stærkeste Pap af en bestemt Tykkelse faaes ved at bruge stærke Materialier, ikke koge dem for stærkt eller male dem for kort og deraf danne Pappen af saa mange og saa tynde Lag, som det langtavede Stof tilsteder. Pap tørres bedst i Solen; i det Store bruges dog konstig Varme, f. Ex. i Kummet over en Dampkjedel eller, som saa ofte, ved Spildedamp fra en Højtryksmaskine Den bedste Pap bevares uvalset, undertiden let stampet ; men for det Meste valses den glat, hvorved L ejl skjules og grove Knuder kunne saaledes knuses, at al Textur tabes. Dobbeltpapir, f. Ex. Nodepapir, det sværeste Tegne- eller Kobber- trykkerpapir og flere Landes Banksedler, der undertiden for at blive tyndt, skjøndt dannet af 3 Lag, er formet af saa fiinmalet Stof, at det er kort og skørt, om end fast. Kortpapir (limet Pap) af sammenklistrede Blade er den stærkeste, men dyreste Pap; dertil hører bl. a. Bristolpapir, der bruges til Miniaturmaling. Det bestaaer paa Ydersiden af 2 Lag fint Velin; nedenfor lægges ofte simplere men stærkere Papir. Om Prespap see under D. 5. a., Apretur af Silketøj. c. Fabrikation af Silkehatte og Filthatte. Silkehatte kunne dannes af alle let filtelige Materialier; men det kan ikke betale sig at bruge det kostbare Pelsværk. £//(/, endelig stærk filtende om end grov, helst Hedeuld, kort og stærk kruset, hugges end kortere og bruges til tunge, grove Hatte, der ofte lakeres. Hareliaar brugtes længe overvejende mest, først ligefrem, siden især til Underlag („Galette“) for Silkehatte, nu sjelden. Kastorhaar skulde jo egenlig betyde Bæverhaar, men betegner Haar af hvide Harer, der bruges til hvide Hatte; Kanin haar ligeledes til hvide og de fleste graa Hatte: Bæverhaar til de fineste graa Hatte. Hatte af Kanin- og Harehaar. Haarene ere ulige bedst paa Vinterskind, fordi det indeholder langt flere Grundhaar til det samme Antal Dækhaar. De ere paa samme Skind ulige bedst paa Byggen, stedse siettere jo mere man nærmer sig Randene (Bugen). Studsning er en Afklipning af omtrent den yderste Trediedel af Dækhaarene, som naae udenfor Grundhaarene, med Forsigtighed, da Grundhaarene ere krumme, saa en Linie for 19’