Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

ved Presningen, saa Tørrevalserne maa gaae 6—10 Pct. hurtigere end Formen. Tilvæxten er størst ved tyndt Papir. Især tidligere opvikiedes Papiret vexelviis paa to store Hasper. Naar man har et tykt Lag, bliver det skaaret op efter et Element, og en saadan Bunke, saa bred som Maskinen og saa lang som Haspernes Perimeter — f. Ex. 3 og 6 Alen — bliver delt med store Knive efter Jernlinealer i Ark, der siden undertideu blive beskaarne. Nu deler man ofte Bladet i Strimler med Skivesaxe — bedst dannede af tykke, korte, lige afskaarne Staalrør — mangengang tillige paatværs i Ark under en periodisk Standsning af Strimlerne. Maskinpapir er gjerne heel- eller halvlimet, men fast altid med Bolt ehm. Til det allerstærkeste Papir bruges dog dyrisk Lim,\ og isaafald taaler Stoffet langt større Tilsætning af Bomuld, og man kan see i Handelen „dyrisk limet“ Maskinpapir, som formodenljg af den Grund er maadeligt. Dyrisk Liming kan skee for Haanden eller saaledes, at Papirbladet fra Maskinen føres ned i et Kar med dyrisk Lim, som presses af igjen, derfra frem og tilbage over et stort Antal (f. Ex. 70) Skelet- tromler i et Kammer med Træk, hvor det f. Ex. i 800 Fods Længde langsom tørres, inden det deles. Pergamentpapir faaes ligeledes ved at føre Papiret gjennem stærk Svovlsyre, derpaa flere Vand efter hinanden og tilsidst svagt Ammoniakvand. Produktionen er meget forskjellig især efter Papirets Tykkelse, men altid uhyre stor. Leveres jevn godt Trykpapir, saa kan Maskinen gaae med 6—7 Tommers Hastighed i Sekunden, altsaa ca. 2 Mile i Døgnet. Er Maskinen 3 Alen bred, saa kan det give ca. 20 Baller Medianpapir til en Værdi af ca. 700 B,dl., eller med Ophold om Søndagen til en aarlig Bruttoværdi af ca. 200 000 Kdl. Dette Papir kan veje ca. 1 200 000 Pund og behøve ca. 1 800 000 Pund Klude, der kunne trænge til 35 Hollændere, naar man ikke koger dem under stærkere Tryk eller med stærkere Lud end godt er. Disse Talstørrelser ere iøvrigt af mange Grunde særdeles ubestemte. Papfabrikation. Forskjellen mellem Papir og Pap ligger efter Sprogbrugen i Tykkelsen, saa der ingen skarp Grændse bliver. Det vilde være korrektere, om man kaldte alt det i 1 Lag formede Pap Papir, og alle Dobbeltpapirer Pap. Pap kan tilnød „formes“ paa eengang som meget tykt Papir; men jo tykkere det skal være, desto mindre duer det, da Taverne ikke lægge sig parallel og Vandet ikke udpresses godt; det bruges