Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
IL 309 D. 4. h—i man lofte de tilsvarende Platiner, deres Hak staaer ikke længer lige for Knasten, og naar man derpaa driver en Presse ind mod Naalene, vil man hugge Huller i Kortet overalt, hvor disse finde Modstand af Platinerne. Ved at sætte en lignende Maskine i Forbindelse med en Jacquardmaskine, kan man ogsaa bruge den til Kopiering af Kort. Det hænder naturligviis ofte, at en Jacquardmaskine har flere Platiner, end man behøver ; men lader da nogle staae ubenyttede ; ligedan naar en Kortslagmaskine er indrettet til Kort med flere Huller end de, man nu vil slaae. i. Maskin- og Baandvævning. Maskinvævning. Maskinvæve („Kraftstole“) bruges næsten altid til glat, kipret og med simpelt Mønster vævet .Bomuldstøj, ofte til Klæde, gjeldnere til Lærred, fordi Hørgarnet er uelastisk. Kjeden af Bomuldsgarn er meget lang, f. Ex. 300 Alen. Ogsaa ved Haandvævning bruger man nu med stor Besparelse meget længere Kjeder end tidligere. Kjeden holdes fordetmeste tilbage ved en Slæbevægt, oftest uden en Yægtstang til at forøge Trykket, hængende med en Snor eller en Kern over .en Skive paa Giarnbommen eller umiddelbar paa Garnet, undertiden befæstet ved den inderste Skælstok. Man har ogsaa, neppe med Fordel, forsøgt at lade Væven hente Garnet umiddelbar fra Spolerne 5 mellem disse og Skafterne var da indskudt en Siettemaskine med Vifte til at gjøre det slettede Garn halvtørt. Skuflerne bevæges med Skamler, traadte med Trinskiver. Laden hænger ved Maskinvæve af Træ (oftest til Klæde) foroven ; ved dem af Jern (til Bomuld eller Lærred) har den sit Bevægelses- punkt forneden, fordi der intet Opstaaende er uden en Bøjle, der bærer Skafterne. Laden bevæges ofte ved Krumtap, bedre ved Trinskive, fordi Skytten faaer rigeligere Tid til sin Vandring. Skytten er en Snelskytte, ført ved 1 Arm, der svinger lodret foran Væven om et Punkt forneden, eller bedre 2 kortere Arme, som over Tøjet svinge vandret om, en paa hver Side af Væven. Impulsen gives dem ved en stærk Rem, der gaaer om en Skive paa deres Axel, saa den udstaaende Arm kommer i meget rask Svingning. For at Skytten ikke skal flyve ud gjennem Kjeden, spænder man undertiden en stærk Metaltraad tværs over dennes Overfelt paa Laden. Man har ogsaa indført fra Amerika en anden Maade at føre Skytterne, som i ethvert Tilfælde er smuk og vistnok, idetmindste til meget brede Tøjer, maa være fordelagtig. Den paa Undersiden med Ruller forsynede Skytte