Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Til Klæde kan en Kvinde passe een Maskinvæv og levere efter
Fiinheden omtrent 9—18 Alen om Dagen, medens en Mand, der
arbejder paa Haandvæv, kun faaer 8 - 6 Alen færdig. Til Bomuldstøj
kan 1 Arbejder passe 2 Yæve eller, understøttet af en Hjælper, 4.
Hastigheden afhænger af Tøjets Materiale (Bomuld hurtigst), Brede
og Fiinhed, af Vævens Konstruktion og Udførelse. Lærred faaer kun
75 —100 Slag i Minutten, fordi Traaden oftere brister, Bomuld indtil
160—200j men omtrent V3 af Tiden tabes til Knytning ofl. Af
Bomuldstøj med 70 Traade paa Tommen kan man saaledes af det
bredeste Tøj i 12 Arbejdstimer levere ca. 28, af det smalleste
ca. 57 Alen daglig paa en rigtig god Væv. En Haandarbejder
leverer vel ogsaa her omtrent x/3.
Baandvævning.
Bændler og lignende simple, helst smalle Baand væves paa en
milestol til 12—40 Baand, efter disses Brede; Stolen er omtrent
100 Tommer bred, og Baandene spredes i denne Brede med noget
større Plads imellem dem, end de selv ere brede. Hvert Baand har
sin egen Garnrulle og sin egen Tøjrulle ; men begge ere her uden
Spærtænder og have en saadan Indretning, at de kunne give efter
for Bitte slagene, saa Op- og Afviklingen skride frem som Vævningen.
Til den Ende føres først Kjeden siden Baandet over 2 Buller ved
Vævens Overdel i Afstand som Diametren af en tredie, hvori hænger
et Lod. Man begynder med at afvikle saa meget Garn, at Garnloddet
naaer Gulvet og at opvikle saa meget Baand, at Baandloddet er heelt
tilvejrs. Under Vævningen trækkes Kjeden frem, Garnloddet stiger
og Baandloddet synker, og naar det første er kommet heelt op, det
andet heelt ned, maa man atter afvikle en Portion Kjede og opvikle
en Portion Baand. løvrigt ligner Væven i Hovedsagen en Maskinvæv.
Den bevæges af en Mand, der virker paa en Tværstang mellem to
Forbindelsesstænger til to Krumtapper paa Hovedaxlen forneden, der
navnlig bærer de Skiver, som træde Skamlerne. Hvert Baand maa
have sin egen Skytte, noget bredere end Baandet og forsynet med
en Fure foroven og en forneden, hvorved den styres mellem to Lister,
der lobe over hele Vævens Brede, kun afbrudt hvor Baandene findes.
En Tværstang med smaa Arme, 1 flere end der er Skytter, kaster
ved raske Byk disse Skytter alle paa eengang vexelviis fra den ene
til den anden Side. Man kan ogsaa væve mere komplicerede Baand
paa Møllestole med flere Skafter, Trominelstol (hvor Mønsteret er sat
paa en Tromle som i en Lirekasse eller Spilledaase), Jarquardstol ;
? ■
e*
}<i