Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Til Klæde kan en Kvinde passe een Maskinvæv og levere efter Fiinheden omtrent 9—18 Alen om Dagen, medens en Mand, der arbejder paa Haandvæv, kun faaer 8 - 6 Alen færdig. Til Bomuldstøj kan 1 Arbejder passe 2 Yæve eller, understøttet af en Hjælper, 4. Hastigheden afhænger af Tøjets Materiale (Bomuld hurtigst), Brede og Fiinhed, af Vævens Konstruktion og Udførelse. Lærred faaer kun 75 —100 Slag i Minutten, fordi Traaden oftere brister, Bomuld indtil 160—200j men omtrent V3 af Tiden tabes til Knytning ofl. Af Bomuldstøj med 70 Traade paa Tommen kan man saaledes af det bredeste Tøj i 12 Arbejdstimer levere ca. 28, af det smalleste ca. 57 Alen daglig paa en rigtig god Væv. En Haandarbejder leverer vel ogsaa her omtrent x/3. Baandvævning. Bændler og lignende simple, helst smalle Baand væves paa en milestol til 12—40 Baand, efter disses Brede; Stolen er omtrent 100 Tommer bred, og Baandene spredes i denne Brede med noget større Plads imellem dem, end de selv ere brede. Hvert Baand har sin egen Garnrulle og sin egen Tøjrulle ; men begge ere her uden Spærtænder og have en saadan Indretning, at de kunne give efter for Bitte slagene, saa Op- og Afviklingen skride frem som Vævningen. Til den Ende føres først Kjeden siden Baandet over 2 Buller ved Vævens Overdel i Afstand som Diametren af en tredie, hvori hænger et Lod. Man begynder med at afvikle saa meget Garn, at Garnloddet naaer Gulvet og at opvikle saa meget Baand, at Baandloddet er heelt tilvejrs. Under Vævningen trækkes Kjeden frem, Garnloddet stiger og Baandloddet synker, og naar det første er kommet heelt op, det andet heelt ned, maa man atter afvikle en Portion Kjede og opvikle en Portion Baand. løvrigt ligner Væven i Hovedsagen en Maskinvæv. Den bevæges af en Mand, der virker paa en Tværstang mellem to Forbindelsesstænger til to Krumtapper paa Hovedaxlen forneden, der navnlig bærer de Skiver, som træde Skamlerne. Hvert Baand maa have sin egen Skytte, noget bredere end Baandet og forsynet med en Fure foroven og en forneden, hvorved den styres mellem to Lister, der lobe over hele Vævens Brede, kun afbrudt hvor Baandene findes. En Tværstang med smaa Arme, 1 flere end der er Skytter, kaster ved raske Byk disse Skytter alle paa eengang vexelviis fra den ene til den anden Side. Man kan ogsaa væve mere komplicerede Baand paa Møllestole med flere Skafter, Trominelstol (hvor Mønsteret er sat paa en Tromle som i en Lirekasse eller Spilledaase), Jarquardstol ; ? ■ e* }<i