Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Lignende klare Tøjer med tælte Partier-. Border, Striber, Blomster eller andre Mønstre. Her bruges som oftest 2 Slags Islæt: en tynd, der gaaer lieelt igjennem, og en tykkere blød, der alene væves ind i de tætte Partier og derved bolder Islætten behørig spredt i de klare Partier. Efter Maaden at udføre dette paa, dele Tøjerne sig i: a. lancerede Stoffer^ oftest med større, mere spredte Figurer. Deres Islæt føres heelt over, liggende løst paa Trangen mellem Figurerne. Senere klippes de løse Traade bort. b. brocherede Sloffer, oftest med større, mere spredte Figurer. Deres Islæt er samlet til hver Figur i Borden for sig paa smaa Skytter, der stadig føres frem og tilbage alene i det Tætte, som overalt faaer Eg. Man har Bro cher e- lader til at udføre dette med adskillige smaa Skytter paa eengang og Naale stole til at føre en Figurkjede, som løber over Retten paa store Strækninger, paatværs og ved Enderne af Sigsagen ned under en Islættraad, hvorved Figurerne bindes, medens de ellers ligge flot paa Retten. Fremdeles har man Indretninger til periodisk efter Mønster at slynge to og to Kjedetraade om hinanden, saa de danne et Slags Hulsøm, omtrent som i Glaze. Brocherede Figurer koste mere Arbejde ved Vævningen; men Garn og Klipning spares, Figurerne faae særskilt Eg og blive derved smukkere og fastere. Stoffer med meget spredte og faa Striber odi. ere vel gjerne brocherede, ellers ere de figurerede klare Tøjer som oftest lancerede, men kaldes almindelig brocherede, fordi det er noblere. I Hor eller Gaze ere Kjedetraadene dobbelte, hver bestaaer af en mere strammet Styktraad (Grundtraad), der ligger under Islæt- traadene, og en slappere Poltraad (Slyngtraad), der ligger over dem; mellem Islættraadene slynge de to Kjedetraade sig om hinanden, vexelviis den ene og den anden Yei, saa Slyngtraadene gaae over Pol- traadene. Gaze kan væves paa flere Maader, men altid er Polkjeden særskilt bommet op, lidt længere og mindre strammet. Almindeligst bruges „Perlkop“, saaledes kaldet fordi ialfald Polkjedetraadene føres gjennern en Glasperle hver, der holde dem i nogen Afstand fra Slyngtraadene og derved lette Slyngningen. Den af flere Indretninger, der lettest forstaaes, er vel følgende: Man har 2 almindelige („hele“) Skafter, hvoraf det ene stadig gaaer ned med Styktraadene, det andet op med Polttraadene. Man har dernæst et halvt Skaft (Gazeskaft), det er med kun 1 Liste, hvorfra hænge løse Syller, som ere slyngede om Styktraadene. I Enderne af Syllerne sidde Glasperler, hvorigjennem Poltraadene løbe 6-— 7 Tommer foran de hele Skafter. Man træder to Skamler og faaer derved vexelviis: I