Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 4. k—1. 314 II. /. Det biede Trit (defc aabne Fag), hvorved Styktraadene gaae ned, Poltraadene op ved Hjælp af de to hele Skafter; Syllerne af de halve Skafter følge med omslyngende Styktraadene. IL Del haarde Trit (det krydsede Fag), hvorved Træk i de halve Skafter bringe Poltraadene til at slynge sig om Styktraadene baade tæt foran de hele Skafter og tæt bag Vævet. Ved begge Trit gaaer Styktraadskaftet ned; hver anden Gang gaaer Poltraad- skaftet, hver anden Gang Gazeskaftet op. Man kan ogsaa vexle mellem Gazevævning og toskaftet Vævning, hvorved Pol- og Styktraadene skilles ad. Paa den Maade kan man forbinde tætte og klare Partier i forskjellige Figurer, selv i meget fine Mønstre. 1. Tøjer med Here Kjeder. Bortseet fra praktiske Vanskeligheder, navnlig ved Knytning af brustne Kjedetraade, kan man væve alslags Tøjer — toskaftet, kipret, mønstret — i 2 eller flere Lag, kun at man til hvert nyt Lag maa have ligesaa mange Skafter og Skamler som til det første. Man maa da passe at lade Islætten danne Forbindelserne mellem Lagene og gaae tilbage i samme Lag, naar ingen Forbindelse med noget andet Lag skal finde Sted. Naar Antallet af Lag er lige, kan man paa lignende Maade væve hult af enkelt eller dobbelt Brede, alene ved at give Islætten et andet Forløb. Flere end to Lag væver man dog neppe nogensinde i enkelt Farve og i hele Lag; men med to Lag væver man Sække, Sprøjteslanger, Lampevæger som hele Rør; frem- deles elastiske Tøjer, som stribeviis er enkelt Tøj og snevre Rør, der omfatte udspændte Gummistrimler. I disse ligger Islætten uundgaaelig dobbelt saa tæt i det enkelte Tøj som i hvert Lag af Rørene. Man kan ved alslags dobbelt Tøj af bryde Dobbeltheden paa ethvert Punkt; men i Reglen optages den strax paany for at undgaae Forskjellen i Tætheden, og Afbrydelsen er da kun en forbigaaende Forbindelse mellem de to Lag. En saadan Forbindelse kan opnaaes enten ved at lade Kjedetraadene ombyttes, saaledes i det klædeagtige Stof „Tricot“, eller ved at Islættraadene springe fra det ene Lag til det andet og næste Gang tilbage ialfald tæt derved, saaledes blandt andet ved det klædeagtige Stof „Elastik“ ; lader man Forbindelsespunkterne slutte sig til hinanden i beregnet Rækkefølge, saa faaer Tøjet et Udseende, som var det udpolstret og sammenstukket, saaledes ikke ved det Meste af hvad der nu kaldes, men ved det virkelige ældre „Piqué“, ved visse Bomulds Sengetæpper og ved figureret Dyffel.