Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
IL 315 D. 4. m. ni. F1 ø j e 1 er paa Retten bedækket med et tæt Lag smaa opstaaende Bugter („Nopper“) af Traade, der træde heelt ud af Vævet (trukket Fløje( uopskaaret Fløjel) eller med et tæt Lag „F/or“ af opskaarne Nopper (skaciret kløjelj, begge helst af tykke, bløde Traade. Nopper og Flor dannes enten af Islæt eller af Kjede. 3. Bomuldsfløjel, Manchester. Floret er dannet af Islæt, enten den samme som Grundislætten eller en finere „Polislæt“. Man vexler mellem Grundskud og Polskud, saaledes at der efter Tætheden, der forlanges af Luven (Nopperne) gives 1—5 Polskud for hvert Grundskud. Grunden væves 2-, 3- eller 4-skaftet; Polskudet løber paa Retten over 3—10 Kjedetraade, under 1, atter over 3—10 osv., saa der dannes lange Rør, hvori Bindingen hvergang flyttes V3 Periode og altsaa finder Sted i Striber paalangs. Disse Rør blive siden forsigtig opskaarne paalangs med en fiin Kniv; derefter blive de overskaarne Ender børstede op paa en Maskine. Lette Varer stives med Klister inden Opskæringen. Man har ogsaa uopskaaret Manchester og 2 Slags stribet Manchester : med uopskaarne Striber eller med Nopper, som ikke vexle i Bindingen, saa Floret kommer til at sidde i Striber. b. Fløjel af Silke, Uld (sjelden Bomuld) i Floret, oftest med et stærkt og billigt Stof i Grunden, har en særegen „Polkjede“ (af Floksilke eller Kamuldgarn), gjerne med 2 og 2 Traade samlede. Den gaaer for hver Bugt et Par Gange op og ned i Grunden. Vexelviis gjøres et Grundskud og et Polskud, hvorved man indlægger enFløjels- naal, dog saaledes, at hvergang kun f. Ex. V2 eller 1/3 af Polkjede- traadene føres over den indlagte Naal. Der er altid 4 Naale i Vævet, og stedse tages den ældste ud, naar en ny indlægges. Fløjel væves som en Undtagelse med Retten opad. Fløjelsnaalene kunne have flere Former: til trukket Fløj ei dog mest oval med en Kant, til skaaret skæv hjerteformig; førstnævnte trækkes ud af Nopperne; i sidstnævnte føres en lille Kniv med et Anslag til Styring langs henad Naalens Fure. Polkjeden maa være meget længer end Grundkjeden, indtil 5—6 Gange saa lang, efter Tætheden og især Længden af Nopperne eller Floret. Ved trukket Fløjel bruger man undertiden at holde Polkjeden løftet under nogle Grundskud, saa Nopperne lægges lidt henad Vævet. Hibbet Fløjel faaer man, naar man istedetfor Naale indlægger tykke Traade, f. Ex. af Bomuld, der blive derinde. Polkjeden maa altid særskilt bommes, og da den let tilfældigviis strammes forskjellig, bl. a. fordi Træknaalene blive spidse ved Slid, endog paa to eller