Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IL
315
D. 4. m.
ni. F1 ø j e 1
er paa Retten bedækket med et tæt Lag smaa opstaaende Bugter
(„Nopper“) af Traade, der træde heelt ud af Vævet (trukket Fløje(
uopskaaret Fløjel) eller med et tæt Lag „F/or“ af opskaarne Nopper
(skaciret kløjelj, begge helst af tykke, bløde Traade. Nopper og
Flor dannes enten af Islæt eller af Kjede.
3. Bomuldsfløjel, Manchester. Floret er dannet af Islæt, enten
den samme som Grundislætten eller en finere „Polislæt“. Man vexler
mellem Grundskud og Polskud, saaledes at der efter Tætheden, der
forlanges af Luven (Nopperne) gives 1—5 Polskud for hvert Grundskud.
Grunden væves 2-, 3- eller 4-skaftet; Polskudet løber paa Retten
over 3—10 Kjedetraade, under 1, atter over 3—10 osv., saa der
dannes lange Rør, hvori Bindingen hvergang flyttes V3 Periode og
altsaa finder Sted i Striber paalangs. Disse Rør blive siden forsigtig
opskaarne paalangs med en fiin Kniv; derefter blive de overskaarne
Ender børstede op paa en Maskine. Lette Varer stives med Klister
inden Opskæringen. Man har ogsaa uopskaaret Manchester og 2 Slags
stribet Manchester : med uopskaarne Striber eller med Nopper, som
ikke vexle i Bindingen, saa Floret kommer til at sidde i Striber.
b. Fløjel af Silke, Uld (sjelden Bomuld) i Floret, oftest med et
stærkt og billigt Stof i Grunden, har en særegen „Polkjede“ (af
Floksilke eller Kamuldgarn), gjerne med 2 og 2 Traade samlede. Den
gaaer for hver Bugt et Par Gange op og ned i Grunden. Vexelviis
gjøres et Grundskud og et Polskud, hvorved man indlægger enFløjels-
naal, dog saaledes, at hvergang kun f. Ex. V2 eller 1/3 af Polkjede-
traadene føres over den indlagte Naal. Der er altid 4 Naale i Vævet,
og stedse tages den ældste ud, naar en ny indlægges. Fløjel væves
som en Undtagelse med Retten opad. Fløjelsnaalene kunne have flere
Former: til trukket Fløj ei dog mest oval med en Kant, til skaaret
skæv hjerteformig; førstnævnte trækkes ud af Nopperne; i sidstnævnte
føres en lille Kniv med et Anslag til Styring langs henad Naalens
Fure. Polkjeden maa være meget længer end Grundkjeden, indtil
5—6 Gange saa lang, efter Tætheden og især Længden af Nopperne
eller Floret.
Ved trukket Fløjel bruger man undertiden at holde Polkjeden
løftet under nogle Grundskud, saa Nopperne lægges lidt henad Vævet.
Hibbet Fløjel faaer man, naar man istedetfor Naale indlægger tykke
Traade, f. Ex. af Bomuld, der blive derinde. Polkjeden maa altid
særskilt bommes, og da den let tilfældigviis strammes forskjellig,
bl. a. fordi Træknaalene blive spidse ved Slid, endog paa to eller