Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 4. m — n. 316 II. flere Bomme. Spændetræet anbringes paa Vrangen ; Fløjel maa løst opvikles eller slet ikke, kun udstrammes med Spidser paa Bryst- bommen. Façonner et Fløjel kan dannes ved Kontrasten mellem trukket og skaaret Fløjel, vel ogsaa mellem glat Væv og Fløjel med ulige langt Flor. Man indlægger vexelviis Træknaale og Skærenaale, eller vexelviis tykkere og tyndere Naale og barberer over dem, hvorved kun de længere Nopper aabnes. Denne Barbering foretages med et kort Stykke ad Gangen; den kan ikke give jevn Luv paa store Flader, fordi Bugterne ikke opskæres paa Midten. il. Flerfarvede Tøjer ere vævede efter de samme Grundsætninger som de ensfarvede; men i Udførelsen fremtræde mere komplicerende Forhold, som man kun ved Øvelse lærer at finde sig tilrette i. Jeg indskrænker mig til en forklarende Optælling af nogle af de mest karakteristiske Arter. 1. Meleret Tøj kan tilvejebringes paa forskjellige Maader, hvoraf nogle blive anført senere. Af Uld (sjeldnere Bomuld) kan man skaffe det i 2 eller flere Farver ved at blande Uld af forskjellig Farve i Volfen og Kartemaskinen; ligeledes ved Vævning af Garn, som er trykket i meget korte Stykker af f. Ex. Va Tomme. 2. /sprængt Trikot faaes af Traade, som ere tvundne af to Farver Garn, f. Ex. blaat og hvidt. Væver man saadant i 2 Systemer, saa faaer man Noget, der nærmer sig meleret Tøj ; man har f. Ex. graa meleret Everlasting til Arbejdsfrakker af hvidt og graat tvundet Bomuldstraad. S. Flammet Tøj (chineret) faaes af Garn, som periodisk er farvet i flere Tommer lange Stykker i 2 eller flere Farver. Flammerne fremkomme ved smaa Uregelmæssigheder i Længderne af de farvede og de forbrugte Stykker. Det kan ikke med synderlig Virkning bruges til almindeligt Væv, men desto bedre til Trikot, helst rund- strikket, og til saadanne Tøjer, hvor Islættten skjuler Kjeden, f. Ex. Tyroler Tepper. 4. Toskaftet Tøj med Kjede og Islæt i meget forskjellige Farver viser ikke disse overalt i eens Blanding, idet Synsretningen har Indflydelse paa Udseendet. Silketøj bliver changeant, Bomuldstøj meleret, halvblanke Tøjer lidt af begge. Omtrent det Samme opnaaes tilnød ved 3-traadigt Kiper; 4-skaftet Tøj (2 op, 2 ned) viser Striber paaskraa i aldeles rene Farver. ö. Stribede Tøjer. Er Vævet ikke undtagelsesviis saadant, at det ene Traadsystem skjuler det andet, saa kan kun een af Farverne