Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 4. n. 318 II. tynde Grundislæt. Paa simple Bomuldstorklæder lader man ofte Figur- islætten blive siddende paa Vrangen for Varmens Skyld, sørger imidlertid af den Grund for, at Figurerne ikke ere for spredte. Ellers klipper man den bort, hvor den ikke, som i Border, er tæt bunden. Ogsaa her har man Valget mellem Lancering, hvor Figurislætten fores heelt over, og Brochering, hvorved den indskrænkes til hver enkelt Figur. Istedetfor smaa Skytter, forte med Haanden, kan man ogsaa her benytte Brocherelader. For at spare det halve af Figurislætten og det dertil knyttede Arbejde, har man (ca. 1840) vævet kostbare Shavler dobbelt, Vrangerne mod hinanden. Denne Fremgangsmaade har dog viist sig upraktisk ved Shavler, hvorimod den er optagen ved klare Tøjer. 12. Lokalfarvet Kjede bruges undertiden, dog sjelden uden til Polkjede for Brysselertepper, der saaledes blive smukkere og langt billigere, men mindre varige end ved den normale Vævning. Er Polkjeden af 4-dobbelt Længde, saa bommer man den op i 4-dobbelt Brede og saa tæt, at den ved ganske los Sammenvævning med en tynd Islættraad kan hænge sammen som et stærkt kipret Væv. Dette trykkes eller bemales med tynde, neutrale Farver uden Bindemiddel ; navnlig ved en Silkepolkjede maa man vogte sig for at tage Blødheden og Glandsen bort, og kraftige Farver behøves ikke ved Fløjel for at gjøre Virkning. Siden trækker man Islætten ud og fordeler Kjeden som Polkjede til et passende Antal Stykker Fløjel, f. Ex. saaledes: Til 3 Stykker: Til 4 Stykker: 1, 4, 7, 10, 13, 16_____ 1, 5, 9, 13, 17, 21------ 2, 5, 8, 11, 14, 17_ 2, 6, 10, 14, 18, 22------ 3, 6, 9, 12, 15, 18_ 3, 7, 11, 15, 17, 23------ 4, 8, 12, 16, 20, 24 ___ 13. Tyroler Tepper have en stærk Hampekjede og en tyk, blød ulden Islæt, der skjuler Kjeden, denne er derfor stærk strammet, men staaer ikke tæt i Væven. Islætten holdes derimod los og slaaes tæt. Tøjet har stærke Længderibber. Disse Tepper egne sig ikke meget til Mønstre. De kunne blive flammede ved en periodisk farvet Islæt, faae Farvemønstre ved at bruge flere Farver Islættraade og overalt lade dem, der ikke skulle sees paa Ketten, ligge løs paa Vrangen; i Reglen behøver man tillige en tynd, stærk Grundislæt, der vexelviis slaaes heelt igjennem, for at binde Vævet. 14. Engelske Tepper have overalt en sort og to farvede Kjedetraade, en tynd og en tyk sort Islættraad, der vexelviis slaaes ind. Naar den tykke slaaes ind, løftes de farvede Kjedetraade (paa