Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 319 D. 4. n. Vrangen) i Grunden, de sorte i Mønsteret; omvendt naar de tynde slaaes ind. De forskjellige Tykkelser, der give Teppet Tværribber, gjøre, at de farvede Traade saa temmelig skjules i Grunden, de sorte i Mønsteret, især naar man binder dem mindre stærkt ved hvergang at overspringe Hælvten eller Mere af de Traade, som skulle skjules. 15. Trappetepper eller Natsækketøj er omtrent det Modsatte af Tyroler Tepper. Den bløde, tvundne Kamuldgarns Kjede staaer meget tæt i Væven, men strammes ikke stærkt; den vil da skjule Islætten, som bestaaer af 3 —4 ikke sammensnoede Garn eller Traade af Hørgarn og løber næsten uden Bugter gjennem Tøjet, der har stærke Tværribber. 16. Dobbelte Tepper, Kidderminster tepper, bruges ofte til Divantepper. Man har f. Ex. en rød og en grøn Kjede, en rød og en grøn Islæt, alle af Kamuldgarn. Ved at tage hvad man behøver paa ethvert Sted, kan man skaffe rene røde eller grønne Partier foruden alslags Blandinger af begge Farver med Lærreds- vævning, forskjelligt Kiper eller endog Dessinvæv. I alle større eensartede Partier er der Poser som i Piqué. Grunden kan være iriseret, det er stribeviis schatteret fra Mørkt til Lyst og tilbage. Paa Vrangen findes det samme Mønster med ombyttede Farver. 17. Tredobbelte Tepper, skotske Tepper, med 3 Farver saavel i Kjede som i Islæt, tilstede større Afvexling i Farver og større Frihed i Forholdet mellem Mønstrene paa to Sider, der begge betragtes som Ret. I Midten ligge de Kjede- og Islættraade, der ikke skulle sees paa nogen af Siderne, helst forbundne til et tredie Væv. Disse Tepper ere meget smukke, bløde og kostbare. 18. Brysselertepper ere uopskaaret Fløjel; Grundkjeden og Islætten ere stærkt Hampgarn ; Polkjeden er dobbelte tvundne Kam- uldgarn. For hver Farve i en Længdelinie maa der være en særegen Polkjede, og man har saaledes indtil 6 Polkjeder, hver dobbelt Traad paa sin egen Rulle. For hver Gang Jacquardmaskinen er trukken og en Fløjelsnaal indlagt, træder man en Skammel, hvorved der dannes to Spring, idet den ene Halvdel af Grundkjeden hæves, den anden sænkes, medens Polkjeden forbliver udstrammet. Efter at en Islættraad er slaaet ind i hvert af disse Spring med Skytte og Lade, bruges Jacquardmaskinen, og en Fløjelsnaal indlægges osv. som før, kun at man vexelviis træder de to Skamler, saa de to Halvdele af Grund- kjeden skifte Plads. Et simplere Slags [uægte) Brysselertepper bruges nu meget. Polkjeden er enkelt og lokalfarvet, og de væves som andet Fløjel, blandt andet ofte som ribbet Fløjel med Nopper,