Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

- II. 325 D. 5. a. har gjort sammenlignende Forsøg for at kontrollere Virkningen desværre kun af 3 af disse Arbejdsmaader ; Vandmængden i fugtigt Tøj var for 100 Pund tørt: efter en Vridning. Presning. Centrifugering. i Lærred........ 75 Pund. 40 Pund. 25 Pund. » Silke .... 95 — 50 — 30 — » Kaliko........ 100 — 60 — 35 — » Flonel ......... 200 — 100 — 60 — Det mindre vaade Tøj er ikke blot lettere at faae tørt; det bliver desuden renere. Det klamme Tøj tørres ved Træk i staaende eller liggende Tørrehuse, eller ved konstig Varme i Tørrestuer, dog helst i Tørremaskiner, hvor det føres om flere damphedede Valser, vexelviis berørende dem med begge Sider. 7ætning er ved Fabrikvarer en almindelig Forfalskning. Oftest papper man Lærredet med Klister af Stivelse, Sago eller Tapioca med lidt Talg, Stearin odi. for at undgaae Klatter ved Kalandringen. Man har ogsaa indført Appreteremaskiner til at pappe med Børste- valser, Tørreplade, Vifter osv. Ofte tilsætter man lidt Blaat eller Magnesia for at flattere Tøjet; vel ogsaa istedet for Pap stærkt Sæbevand af hvid Sæbe, der giver Lærredet et Udseende, som om det var vævet af finere Hør. Glatning af Lærred, der ikke skal pappes, skeer ofte paa Damptørre- maskiner, idet Valserne faae ulige stor Omfangshastighed. Kalandring foretages ligeledes ved endnu fugtigt Læi’red, mangengang i Forbindelse med Papningen, mellem en varm glat Valse af Støbejern — tidligere Bronce — med omtrent 1 Fods Hastighed og helst to afdrejede Valser af uhyre stærk sammenpresset Papir, Pergamentpapir eller Høvlspaaner tidligere med Lim mellem Lagene. — Opvarmningen skeer bedst ved spændte Dampe, som derefter bruges til forud at fugte Tøjet og, om fornøden, ophede det. Valserne sammentrykkes meget stærk; men man kunde nøjes med ringere Tryk, naar man vilde paatvinge Valserne en ueens Hastighed. Lærredet udstram mes paalangs ved at føres i Sigsag, paatværs enten ved at Stokkene, hvor- over Sigsagen dannes, ere skraat riflede, saa Tøjet stryges ud mod Egen, eller paa lignende Maade beviklede med tyk Messingtraad i stejle Skruelinier; eller man bruger som den sidste Stok en Stang med stejl højre og venstre Skrue, der drejes stadig; eller man betjener sig af Strammeindretninger som til Maskinvævene med tandet Valse (Side 310), dog at Spidserne ere ombyttede med Rifler, der ikke kunne gaae gjennnem Tøjet. Forsømmer man Udstramningen paa vxvXy -.v-A' ■ ■