Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

I). 5. o-—5. a. 324 II. til Kjedetraadene, sidde paa Skytter med Spoler, aldeles som i Bobinet- væven, og kastes bestandig frem og tilbage som der; men da de alle have idelig den samme Opgave, behøves der kun 2 Bevægelser. Mønsteret fremkommer altsaa alene ved de enkelte Islættraades Be- vægelse frem og tilbage tilsiden eller Förbliven paa Sted. Traadene føres derfor fra Rullerne op gjennem et Gitter (Redekam) med Furer paaskraa; naar en Jacquardmaskine trykker en Traad ud, fores den af den skraa Fure tillige til den ene Side; lader Maskinen Traaden falde ind til Kjedens Plan, saa føres den til den anden Side; i begge Tilfælde giver den tæt Yæv, og saa langt man i den Stribe vil have Vævet tæt, maa man uafladelig trykke Traaden ud og lade den falde ind. Saa langt man derimod holder Traaden urokkelig enten ude eller inde, d. e. enten skubbet til den højre eller til den venstre Kjedetraad, saa langt bliver Vævet klart. Alle Slags Bobinet, bredt eller smalt, glat eller mønstret, væves af særlig dertil bestemt tolobigt, stærk snoet Bomuldsgarn. 5. Tøjers Appretur i udstrakt Forstand. a. Glatte Tøjers Appretur. Lærred bliver efter Omstændighederne vadsket, bleget, tættet, glattet. Bleg- ningen vedkommer os ikke her. Vadskningen kan foretages paa flere Maader: Stampere til denne Brug ere forældede. Det Samme gjælder om Vadskehjul, uhyre store hule Træskiver, ved radiale Skillerum delte i 4 Rum og gaaende omtrent med en Trediedel nedsænket i Vand. Nu bruges næsten altid Valsevadskemaskiner, helst med glatte, runde Valser, der staae i et uhyre stort, højt Trug. Enderne af Tøjet ries sammen, bedst efter at det har faaet en ganske svag Vridning, saa det jevnlig vender sig selv. En Tidlang lader man Vadskeluden fra en Rende under Valserne løbe tilbage i Karret; siden skal Tøjet skylles derved, at det urene Vand føres fra Renden ud gjennem Maskinens Endeflade, medens rent Vand stadig løber til. Tørringen deler sig som altid i 2 Afsnit. Det vaade Garn gjøres til klamt ved en Vridning omtrent som Garn — det fineste dog i Net -—, eller ved Presning med hydraulisk Presse, eller ved Trækning gjennem et glat, med Messingblik foret Hul, hvori Tøjet passer stramt, eller ved Valser, oftest dog ved Centrifugering. Man