Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

IL 323 D.4. o. Maskiner indtil 18 Fod brede og bruger f. Ex. 3 Sekunder. De 480-672 Kamstænger og Skytter for hver Alen kunne i Gjennemsuit veje omtrent 100 Pund, og meget hurtige Bevægelser ere derfor baade besværlige og farlige for Maskinen og dens uafbrudte Gang. x Blondegrund eller Strimmelbobinet er smallere eller bredere (V2 -8 Tommer) Stykker Bobinet, der samtidig væves saamange, som Maskinens Brede tilsteder, udstrammede ved Bindetraade, der føres ind med af Maskinen, idet de føres ved særlige Stødere. Siden trækkes de ud. Her behøves altsaa ikke, som ved Møllestolene, større Plads mellem Baandene, end disse ere brede, ja slet ingen. Menslerbobinet haves af flere højst forskjellige Slags: a. Naar Kjeden deles i flere, ofte mange flere end 2 Lag, og hvert Lag for sig faaer indbyrdes uafhængige Sidebevægelser, kan man skaffe periodisk større og mindre Huller i forskjellige Mønstre. For 30 Aar siden spillede disse Mønsterbobinetter en ikke ubetydelig Rolle; hver var Resultat af en egen Opfindelse og fik et særeget Navn: Rosenbobinet, Edderkoppebobinet osv. osv. b. Maskiner med enkelt Spolerække have særegne tykke Forsirings- traade, der hevæges til Siden efter egne Love og hist og her indvæves i almindelig Bobinet. Tilnød kan det ogsaa gaae an med Maskiner med dobbelt Spolerække. C. Et tredie Slags Mønstervæv kan fremstilles efter vilkaarlige Mønstre ligesom andet Mønstervæv og med Benyttelse af Jacquard- maskine. Det kan finde sin Plads her, fordi det bliver dannet ved Maskiner, der meget ligne Bobinetsmaskiner; men Vævet ligner slet ikke Bobinet; det har tætte og aabne Partier af fiirkantede Elementer. Her findes i stærkere Betydning end ved Bobinet 3 Slags Traade: Kjedetraade, der løbe retliniet henad Tøjet; Islættraade, der løbe snart i tætte Sigsaglinier mellem to Kjedetraade, snart et Stykke nedad en af disse; endelig Slyngtraade, der uafladelig løbe rund om hver sin Kjedetraad. Kjedetraadene ere bommede op. Islættraadene sidde paa Ruller; der er 1 færre end Kjedetraade og hver svarer til 2 af disse: Kjedetraade: 1 — 2, 2—3, 3—4, 4-5, 5—6, 6—7, 7—8 Islættraade : a b c d e f g Islætten kan løbe langs nedad den ene eller den anden af de to Kjedetraade, og saa langt dette finder Sted, er der aabent Rum, kun afbrudt af de stærk spredte Kjedetraade; den kan ogsaa springe bestandig frem og tilbage mellem begge Kjedetraadene og saa langt give tæt Væv. Slyngtraadene, der overalt skulle binde Islættraadene 2P