Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
II. 329 D. 5. b. 100—150 Slag i Minutten; men de ere atter opgivne som farlige. Alle Slags Stampe- og Hammervalker ere vel næsten fortrængte af Valsevalker, hvor* det i Enderne sammenheftede Klæde passerer f. Ex. 2 Par Ruller („Valser“); den nederste, ofte af Træ og hulet, trækker direkte ; den øverste, riflet, huul eller flad af Messing løber med. Trævalser antages at virke kraftigere end Messingvalser. Sammen- løbningen i Breden besørges direkte af Valserne ved Sammentrykning; Længdeindløbningen fremkommer derved, at Klædet presses bagfra frem mellem de stærk betyngede Valser indbyrdes og gjennem en Rende, hvis Side og undertiden Laag klemmes sammen og stundom ere riflede paa Siderne. Folderne i Klædet opløses ved foldede Valser, bedre dog med Haanden. Indkrympningen paa begge Leder reguleres ved Trykkene. Valsevalker arbejde jevnere, spare Sæbe og Tid, skaane Luven, slaae ikke Huller i Klædet, ryste ikke Bygningen, Alt Fordele fremfor Stamperne; men Hvergarn skal slet ikke løbe ind i Valsevalken; dertil skal udfordres Stampere. Skylningen skal fjerne Valkemidlet; den foretages mest med Valser; Valkejord fjernes dog bedst fuldstændig ved Stampere. Udspænding er nødvendig nu og senere, hvergang vaadt Klæde skal tørres. Især efter Stampevalkningen maa man paa denne Maade udjevne Uregelmæssigheder, for at faae Klædet plant og lige bredt. Oftest bruger man en Ramme af Klædets hele Længde og med Kroge paa de lange Sider, hvoraf den nederste kan skrues ned. De opstilles i fri Luft eller paa et langt Loft, der opvarmes f. Ex. ved Spildedamp. Runiny og Overskæring. Ved Valkningen ere Enderne af Uldhaarene filtede sammen, saaledes at de knytte Traadene fastere til hinanden og desuden paa begge Sider af Klædet danne et Lag Filt, tildels med udstaaende Taver. Ved Runingen, der noget svækker Klædet, skaffes Enderne frem ved Udrykning og ved Overrivning. Ved Overskæringen klippes Enderne kort af, og i Forbindelse med Børstning og Presning dannes derved en fast Luv. Bukskin, Kommisklæde ofl. . . rues 0 Hang, overskæres 1 Gang Meget grovt Klæde............. — lå2 — — lå2 — Middelfiint Klæde...... .... — 3 — — 3 — Meget flint Klæde ........ -— 4 — — 4 — Men hver Runing bestaaer af indtil 100, ja 200 „Dragter“. Det idethøjeste 1 Gang ruede grove Klæde faaer kun 1—2 Snit; ellers bestaaer hver Overskæring af 10—20 Snit. Jo finere Klædet er, desto flere, men lempeligere Dragter og Snit faaer det, indtil 800