Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
329
D. 5. b.
100—150 Slag i Minutten; men de ere atter opgivne som farlige.
Alle Slags Stampe- og Hammervalker ere vel næsten fortrængte af
Valsevalker, hvor* det i Enderne sammenheftede Klæde passerer
f. Ex. 2 Par Ruller („Valser“); den nederste, ofte af Træ og hulet,
trækker direkte ; den øverste, riflet, huul eller flad af Messing løber
med. Trævalser antages at virke kraftigere end Messingvalser. Sammen-
løbningen i Breden besørges direkte af Valserne ved Sammentrykning;
Længdeindløbningen fremkommer derved, at Klædet presses bagfra
frem mellem de stærk betyngede Valser indbyrdes og gjennem en
Rende, hvis Side og undertiden Laag klemmes sammen og stundom
ere riflede paa Siderne. Folderne i Klædet opløses ved foldede
Valser, bedre dog med Haanden. Indkrympningen paa begge Leder
reguleres ved Trykkene. Valsevalker arbejde jevnere, spare Sæbe og
Tid, skaane Luven, slaae ikke Huller i Klædet, ryste ikke Bygningen,
Alt Fordele fremfor Stamperne; men Hvergarn skal slet ikke løbe ind
i Valsevalken; dertil skal udfordres Stampere.
Skylningen skal fjerne Valkemidlet; den foretages mest med
Valser; Valkejord fjernes dog bedst fuldstændig ved Stampere.
Udspænding er nødvendig nu og senere, hvergang vaadt Klæde
skal tørres. Især efter Stampevalkningen maa man paa denne Maade
udjevne Uregelmæssigheder, for at faae Klædet plant og lige bredt.
Oftest bruger man en Ramme af Klædets hele Længde og med
Kroge paa de lange Sider, hvoraf den nederste kan skrues ned. De
opstilles i fri Luft eller paa et langt Loft, der opvarmes f. Ex. ved
Spildedamp.
Runiny og Overskæring. Ved Valkningen ere Enderne af
Uldhaarene filtede sammen, saaledes at de knytte Traadene fastere til
hinanden og desuden paa begge Sider af Klædet danne et Lag Filt,
tildels med udstaaende Taver. Ved Runingen, der noget svækker
Klædet, skaffes Enderne frem ved Udrykning og ved Overrivning.
Ved Overskæringen klippes Enderne kort af, og i Forbindelse
med Børstning og Presning dannes derved en fast Luv.
Bukskin, Kommisklæde ofl. . . rues 0 Hang, overskæres 1 Gang
Meget grovt Klæde............. — lå2 — — lå2 —
Middelfiint Klæde...... .... — 3 — — 3 —
Meget flint Klæde ........ -— 4 — — 4 —
Men hver Runing bestaaer af indtil 100, ja 200 „Dragter“. Det
idethøjeste 1 Gang ruede grove Klæde faaer kun 1—2 Snit; ellers
bestaaer hver Overskæring af 10—20 Snit. Jo finere Klædet er,
desto flere, men lempeligere Dragter og Snit faaer det, indtil 800