Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
D. 6. a»
334
IL
Voxdugs Gulvtepper dannes af Sejldug, der spaties med en stiv
Farve, hovedsagelig af Okker og Linoliefernis. Undertiden slibes
Grunden af inden Trykningen. Efter Trykningen stryges Retten med
klar Kopalfernis. Vrangen males.
Tøjer,
der skulle trykkes, behandles forskjellig efter Trykkemaaden:
a. Tafeltryk. De fleste Tøjer hejses først; ved visse Farver
er dette dog overflødig. Mønsteret trykkes paa med Farver. Er
Tøjet hejset, saa maa Bejsen siden vadskes bort mellem Figurerne.
b. Bejselryk forudsætter Brugen af Farver, der ikke hefte
umiddelbar paa Tøjet. Efter en Trykning med Bejse farves hele
Tøjet; ved en stærk Udvadskning fjernes Farven fra de ubejsede
Steder. Disse to hidtil nævnte Fremgangsmaader egne sig til at give
farvede Figurer paa ufarvet Grund ; de paafølgende derimod til ufarvede
Figurer paa farvet Grund.
C. Beservagetryk. En Reservage, der ad kemisk eller mekanisk
Vej forhindrer Farvens Heftning paa Tøjet, trykkes hvor Farve ikke
ønskes. Tøjet farves og udvadskes, hvorved Reservagen fjernes.
d. Enlevagelryk. Tøjet farves helt over. Figurer trykkes med
en Enlevage, der destruerer Farven.
e. Ælsebejse er en Enlevage for Bejsen, der neutraliseres ved
den. Den virker altsaa som en Reservage for Farven, naar denne
fordrer en Bejse.
Haandtrykning
bruges til Tapeter, Voxduger og undertiden til Tøjer med store,
mangefarvede Mønstre. Ligesom ved Vævningen opsøger man et
Element; men medens det mindste Element giver den simpleste
Vævning, tager man her af de meget smaa Elementer et passende
Antal for at faae en passende Størrelse af Form. Paa den anden
Side kan her et Element benyttes til Gjentagelse, selv om det fore-
kommer i forskudte, ja selv fordrejede Stillinger. Derimod tager
man saare nødig en Del af et vel stort Element. Man kalkerer over
paa en særskilt Form for hver Farve en Kopi idetmindste af den
paagjældende Del af Mønsteret. Til Rettesnor ved Formens Dannelse
og Benyttelse tjene 4Rapportstifter i Rektanglens 4 Vinkelspidser.
a. Træ former (Blokformer, Klodsformer), helst af Pæretræ,
samlet over X med 2 Lag Hvidbøg. Mønsteret dannes i Sidetræ
med Stikkejern (Formskæring). Til Gulvtepper bruges dog, idetmindste
hos os, ikke sjelden Former med kvadrerede Mønstre. I Klodsernes