Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
D. 6. a.
336
IL
Maskintryknîng
foretages paa forskjellige Maskiner, fortrinsviis dog paa Perrotine og
paa Yalsetrykmaskine.
Perrotmer bygges efter samme Princip og uden synderlig forøgede
Vanskeligbeder til flere Farver, næsten saa mange det skulde være.
Trykbordene, et for hver Farve, ere Støbejerns Flader, hvis Længde
er mindst som Tøjets Brede. De ere støbte ieet, siddende paatværs
paa radiale Blade, der gaae ud fra en liggende Axe, saaledes at
Bordene danne Sidefladerne i et liggende Prisme, egenlig kun den
midterste Del af disse Flader, thi mellem dem er der aabne Rum,
hvori smaa Valser med Spidser styre Tøjet. Dette bevæger sig rykviis ;
det kommer fra en Tøjbom, føres over nogle Strammestokke, indenfor
en og udenom en anden Styrevalse, derfra om det første Trykbord,
udenom endnu en Styrevalse, det andet Trykbord osv. og tilsidst
til en Tørrestue. Saalangt Tøjbordene naae, løber en tyk Ulddug
uden Ende indenfor Tøjet. For hvert Trykbord er der en Form og
et Farveværk, alle eens med Undtagelse af Retningen. Formen er
parallel med Bordet og sidder paa Enden af en stærk Trykkestang,
der med en Krumtap og en Trinskive føres i hver Periode to (range
henimod Bordet, først en kortere Bevægelse til en med Uldtøj belagt
Farveplade, som er skudt op udenfor Bordet, dernæst tilbage og atter
helt ind til Bordet — alle Former paa eengang. — Farveværket
bestaaer af en Farvekasse, et Par smaa Farvevalser og den ovennævnte
Plade, som er parallel med Bordet og Formen.
Valsetrykmaskinen til 1 Farve har adskillige vandrette og ind-
byrdes parallele Valser. Trykvalsen har fordybet Præg; derover er
en stor Modtrykvalse, der med et meget stærkt Tryk presses ned
mod Trykvalsen. Trykkets Virkning forholder sig ligefrem som Trykket,
omvendt som Radius til begge Valser; men da Modtrykvalsen for
Stivheds Skyld ikke selv tør være tynd, lægger man undertiden mellem
begge en lille Valse, der give et skarpere Aftryk, men let skærer
Tøjet over, naar der er Folder eller Knuder. Ogsaa her gaaer en
Ulddug uden Ende med Tøjet, saa langt det behøves for Trykningen.
Farveværket har en Farvevalse, der giver overflødig Farve ; en Skraber
(„Rakel“) af Staalblik trykkes tæt mod Trykvalsen, helst under frem-
og tilbagegaaende Længdebevægelse og fjerner al den Farve, der
ligger udenpaa Valsen, ligesom den garanterer Fyldningen af Præget.
Hinsides Trykket renses Valsen ved en Modskraber eller Børste valse.
Valsetrykmaskiner til flere Farver blive stedse besværligere,
jo flere Farver der skulle bruges. For at Fejlene ikke skulle opsummere