Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
sig, faae de enkelte Trykvalser lige store Vinkelhastigheder, saa mulige
Fejl i Tykkelsen udjevne sig ved en ringe Slæbning. Modtrykvalsen
er fast, og alle Trykvalserne ere saaledes ordnede om den, at de
trykkes radialt ind, i Reglen ved stærke Vinkelvægtstænger, hvis ene
Gren er vandret, saa den ved middelbar eller umiddelbar Paavirkning
afen stærk Vægt kan drives op eller ned, som det behøves, den
anden parallel med en Tangent til Modtrykvalsen paa Trykkestedet.
Man kan ogsaa trykke Valserne indad med Skruer, dog at der lægges
stærke Fjere imellem. Hver Trykvalse har sit eget Farveværk, der
stilles i Forhold til sin Valse, men sidder paa dens Vægtstang. Hver
enkelt Trykvalse maa særskilt kunne stilles efter Tøjets Brede (paalangs
af Valsen), efter Tøjets Længde (om sin Axe) og efter en Vridning
for at opnaae Parallelisme mellem Axerne.
Ikke sjelden bruges forskjellige Forbindelser af Haandtryk, Valse-
tryk og Perro tinetryk paa samme Tøj ; navnlig trykkes f. Ex. en fiin,
smaamønstret Grund over det Hele med Valse, derimod Blomster og
andie større Mønstre ovenpaa Grunden med Perrotine eller Haandtryk.
Foif ær digelse af 1 rykvalser er en vigtig og vanskelig Opgave
for Tøj trykkerierne. Valserne kunne være af Kobber, af Jern med
et Lag Kobbei udfældt udenpaa, af Messing eller andre Legeringer
f. Ex. omtrent 78 Zink, 16 Tin ogA© Kobber. De støbte Valser
maa først fortættes ved Hamring, Valsning eller Trækning, afdrejes
dernæst, og naar der ligger stor Vægt paa Tykkelsen, fordi Mønsteret
skal slaae til eller flere Valser skulle arbejde sammen, afslibes de
tilsidst fint til den rette Størrelse,’ derpaa graveres, ætses, guillo-
cheres eller moletteres de.
Molette ringen fortjener særskilt Omtale. Man danner først en
Kontramolette, ved denne Moletter og moletterer endelig Valsen med
disse. Kontramoletten udføres i 1 Exemplar af blødt Støbestaal
1-3 Tommer i Diameter og 3 — 6 Tommer lang; den indeholder
enten tilnød en Deel af et stort Element, langt heller dog 1 eller
flere hele Elementer, fordybede i vrang Stilling som paa Trykvalsen,
men ikke fyldende hele dens Omkreds. Tegningen kalkeres over
paa Kontramolettens Overflade, udfores med Gravering, Punsling,
Ætsning osv. og forsynes med korte, dybe Fortsættelser, for at ikke
det Ophøjede paa Moletten skal nedtrykkes. Ved isolerede Figurer
bortfalde dog disse Fortsættelser. Kontramoletten hærdes og anløbes
gult. Mol etterne ere ligeledes af Støbestaal; de drejes af og
moletteres ved Afpiesning i en simpel men meget stærk Maskine,
hvor begge Valserne under et stærkt Tryk kunne ganske langsom
22