Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
sig, faae de enkelte Trykvalser lige store Vinkelhastigheder, saa mulige Fejl i Tykkelsen udjevne sig ved en ringe Slæbning. Modtrykvalsen er fast, og alle Trykvalserne ere saaledes ordnede om den, at de trykkes radialt ind, i Reglen ved stærke Vinkelvægtstænger, hvis ene Gren er vandret, saa den ved middelbar eller umiddelbar Paavirkning afen stærk Vægt kan drives op eller ned, som det behøves, den anden parallel med en Tangent til Modtrykvalsen paa Trykkestedet. Man kan ogsaa trykke Valserne indad med Skruer, dog at der lægges stærke Fjere imellem. Hver Trykvalse har sit eget Farveværk, der stilles i Forhold til sin Valse, men sidder paa dens Vægtstang. Hver enkelt Trykvalse maa særskilt kunne stilles efter Tøjets Brede (paalangs af Valsen), efter Tøjets Længde (om sin Axe) og efter en Vridning for at opnaae Parallelisme mellem Axerne. Ikke sjelden bruges forskjellige Forbindelser af Haandtryk, Valse- tryk og Perro tinetryk paa samme Tøj ; navnlig trykkes f. Ex. en fiin, smaamønstret Grund over det Hele med Valse, derimod Blomster og andie større Mønstre ovenpaa Grunden med Perrotine eller Haandtryk. Foif ær digelse af 1 rykvalser er en vigtig og vanskelig Opgave for Tøj trykkerierne. Valserne kunne være af Kobber, af Jern med et Lag Kobbei udfældt udenpaa, af Messing eller andre Legeringer f. Ex. omtrent 78 Zink, 16 Tin ogA© Kobber. De støbte Valser maa først fortættes ved Hamring, Valsning eller Trækning, afdrejes dernæst, og naar der ligger stor Vægt paa Tykkelsen, fordi Mønsteret skal slaae til eller flere Valser skulle arbejde sammen, afslibes de tilsidst fint til den rette Størrelse,’ derpaa graveres, ætses, guillo- cheres eller moletteres de. Molette ringen fortjener særskilt Omtale. Man danner først en Kontramolette, ved denne Moletter og moletterer endelig Valsen med disse. Kontramoletten udføres i 1 Exemplar af blødt Støbestaal 1-3 Tommer i Diameter og 3 — 6 Tommer lang; den indeholder enten tilnød en Deel af et stort Element, langt heller dog 1 eller flere hele Elementer, fordybede i vrang Stilling som paa Trykvalsen, men ikke fyldende hele dens Omkreds. Tegningen kalkeres over paa Kontramolettens Overflade, udfores med Gravering, Punsling, Ætsning osv. og forsynes med korte, dybe Fortsættelser, for at ikke det Ophøjede paa Moletten skal nedtrykkes. Ved isolerede Figurer bortfalde dog disse Fortsættelser. Kontramoletten hærdes og anløbes gult. Mol etterne ere ligeledes af Støbestaal; de drejes af og moletteres ved Afpiesning i en simpel men meget stærk Maskine, hvor begge Valserne under et stærkt Tryk kunne ganske langsom 22