Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
D. 6. a. 338 IL rulle paa hinanden, indtil Modstanden, som altid voxer, naar de skrues tættere op imod hinanden, ikke længer aftager ved fortsat Molettering. Til sammenhængende Mønstre afpasser man Moletternes Omfang efter Elementet. For hver enkelt Farve dannes en Molette; men af de fine ophøjede Rygge borttages hvad der kun vedkommer de andre Farver. Ogsaa Moletterne hærdes og anløbes gult. Trykvalsen dannes i Moletteremaskinen, der er dannet som en Drejemaskine (Side 105), kun at Vangerne staae forholdsviis langt fra hinanden, og at Valsen er indspændt saa dybt, at den rækker et godt Stykke ned mellem dem. I denne Maskine bliver Valsen først afdrejet og siden moletteret. Moletten befæstes lige over Valsen i .en meget stærk, uligearmet Vægtstang, hvis Leje hviler paa en Forsætter paa den ene Vange, og man er indrettet paa at maale med Nøjagtighed saavel Valsens Omdrejning som Forsætterens Fremrykning. Man prøver Moletten under et svagt Tryk, og naar Valsen ved Drejning og Slibning er bragt saa langt ned, at Mønsteret næsten ganske slaaer til, udfører man Moletteringen med et stærkt Tryk, hvorved den altid rækker lidt videre end ved Prøven. løvrigt betjener man sig af allehaande Ind- retninger og Haandgreb for at skaffe Parallelisme tilveje mellem Trykvalsens og Molettens Axer, for at stille Moletten efter Længden saavelsom efter Breden, saa Figurerne begynde netop paa rette Sted. Man kan molettere paa 3 forskjellige Maader: til isolerede Figurer drejer man frem og tilbage; til sammenhængende Figurei paalangs af Tøjet moletteres zoneviis med en og samme eller vexelviis med flere forskjellige Moletter. Til at danne skraa Linier paa Tøjet moletterer man i Skruegange ved samtidig Drejning og Forskydning af Moletten. Dette gjør langt større Modstand og giver ikke fine Linier. Efter Moletteringen eftergaaer man Trykvalsen med en Grav- stikke, hvor Linierne hist og her mangle. Man kan ogsaa foretage Korrekturer ved Udfyldning af Linier lige indtil at gjøre heel nye Mønstre og at gjøre en kasseret Valse brugbar paany, bedst dog ved Valser af udfældt Kobber. Man bedækker Overfladen med en isolerende fed Farve og bortfjerner den igjen af de Linier, som skulde udfyldes; derpaa udfælder man Kobber i disse, regulerer paany den cylindriske Overflade og graverer eller moletter atter. Perrotiner og Valsetrykmaskiner bruges navnlig til Tøjer; lignende Maskiner dog ogsaa til Tapeter, helst af stærkt men upræpareret Papir, der presses op i Furerne i Valsen, som kan være af lithografisk Sten. Har man givet Farven udenpaa, saa faaer man fine, hvide Ophøjninger paa en farvet Grund. Til Trykning af Striber paa Tøjei