Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
339
D. 6. a—b.
eller Tapeter, helst af upræpareret Papir, bruges isolerede cylindriske
Skiver, anbragte paa fælles Axel og farvede paa den krumme Overflade.
b. Bogtrykning.
Sætteren samler Formen af dens Bestanddele, korrigerer den og
læggei den af, naar den er brugt j 1 rykkeren besørger Aftrykningen.
Sætternes Arbejde.
Formen bestaaer af mangfoldige Enkeltheder: Typer for Bogstaver,
Tal og mangehaande Tegn, endvidere Klamre, Linier med og uden
Præg, Spatier, Kvadrater, Stege ofl., endog Typer paa skæv Kegle
(„Anglaise ) med trekantede Slutstykker, oprindelig og smukkest med
Deling efter de enkelte Skrifttræk, stadig kun hvor en tynd Streg
støder paatværs op til en tyk; men da dette gav Anledning til uhyre
vidtløftige Skriftkasser med utallige Rum ikke saa meget for Bogstaver
som for Dele af Bogstaver, for en stor Del ieet med Dele af andre
tilstødende Bogstaver og vanskelige at finde Rede i, bruges Anglaise
nu altid som anden Skrift delt efter Bogstaver.
Støbeseddel kaldes en Fortegnelse over Forholdet mellem Skrift-
kassens forskjellige Bestanddele, forsaavidt de slides, altsaa have Præg,
og bruges nogenlunde almindelig: Bogstaver, Tal (dog ikke til Tabeller)
og Interpunktionstegn. Vigtigheden af at tage Hensyn til den mere
og mindre rigelige Brug fremgaaer af følgende Udtog af en tydsk
Støbeseddel:
6 n a A c q X
5340 3100 1300 135 100 45 25
Var der lige mange Typer af hvert Slags, saa vilde e slides over 200
Grange saa hurtig op som x. En ideal Støbeseddel er umulig, da den
skulde vexle efter adskillige forud uberegnelige Omstændigheder:
Sproget, Faget eller Gjenstanden, der behandles, i høj Grad den
benyttede Ortografi. I nærværende Overgangsperiode ville sikkert
visse Bogstaver — k, j — blive slidt hurtigere, andre — c, q, h —■
derimod langsommere end Resten, fordi Skriftkasserne ere forsynede,
inden Forandringen indtraadte. Nogle Trykkerier have ingen egenlig
Støbeseddel, men anskaffe nye Skrifter foreløbig paa Slump, sætte det
hele op i Former og gjøre Efterbestillinger, naar nogle af Rummene
slippe op. Det har overhovedet store Fordele at lade Skrifterne især
staae hen i Former fremfor i Kasserne: Skrifterne slides ligeligere,
og Aflæggerfejlene gaaer ud over Den, der begaaer dem.