Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
II. 339 D. 6. a—b. eller Tapeter, helst af upræpareret Papir, bruges isolerede cylindriske Skiver, anbragte paa fælles Axel og farvede paa den krumme Overflade. b. Bogtrykning. Sætteren samler Formen af dens Bestanddele, korrigerer den og læggei den af, naar den er brugt j 1 rykkeren besørger Aftrykningen. Sætternes Arbejde. Formen bestaaer af mangfoldige Enkeltheder: Typer for Bogstaver, Tal og mangehaande Tegn, endvidere Klamre, Linier med og uden Præg, Spatier, Kvadrater, Stege ofl., endog Typer paa skæv Kegle („Anglaise ) med trekantede Slutstykker, oprindelig og smukkest med Deling efter de enkelte Skrifttræk, stadig kun hvor en tynd Streg støder paatværs op til en tyk; men da dette gav Anledning til uhyre vidtløftige Skriftkasser med utallige Rum ikke saa meget for Bogstaver som for Dele af Bogstaver, for en stor Del ieet med Dele af andre tilstødende Bogstaver og vanskelige at finde Rede i, bruges Anglaise nu altid som anden Skrift delt efter Bogstaver. Støbeseddel kaldes en Fortegnelse over Forholdet mellem Skrift- kassens forskjellige Bestanddele, forsaavidt de slides, altsaa have Præg, og bruges nogenlunde almindelig: Bogstaver, Tal (dog ikke til Tabeller) og Interpunktionstegn. Vigtigheden af at tage Hensyn til den mere og mindre rigelige Brug fremgaaer af følgende Udtog af en tydsk Støbeseddel: 6 n a A c q X 5340 3100 1300 135 100 45 25 Var der lige mange Typer af hvert Slags, saa vilde e slides over 200 Grange saa hurtig op som x. En ideal Støbeseddel er umulig, da den skulde vexle efter adskillige forud uberegnelige Omstændigheder: Sproget, Faget eller Gjenstanden, der behandles, i høj Grad den benyttede Ortografi. I nærværende Overgangsperiode ville sikkert visse Bogstaver — k, j — blive slidt hurtigere, andre — c, q, h —■ derimod langsommere end Resten, fordi Skriftkasserne ere forsynede, inden Forandringen indtraadte. Nogle Trykkerier have ingen egenlig Støbeseddel, men anskaffe nye Skrifter foreløbig paa Slump, sætte det hele op i Former og gjøre Efterbestillinger, naar nogle af Rummene slippe op. Det har overhovedet store Fordele at lade Skrifterne især staae hen i Former fremfor i Kasserne: Skrifterne slides ligeligere, og Aflæggerfejlene gaaer ud over Den, der begaaer dem.