Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 341 D. 6. b. Kolonnerne samles efter Formatet i to Forme, foreløbig med Snore, senere mellem Stege, fulde af Træ eller huulstøbte af Skriftbly, mangengang som ganske korte „Stykstege“, der kunne samles til den forlangte Længde. Formatet kan være: Patent eller Plakat uden Falsning. Det kan atter være lang Patent eller Tværpatent. Folio er falset 1 Gang, i Reglen til kort, sjelden til lang Folio, hvor Arkets Længde er beholdt, Breden halveret. Man bruger ofte Navnet Folio urigtig til at betegne noget Stort, saaledes Foliotavler, et Atlas i Folio, Tværfolio, hvor der vel altid er Tale om Plakatformat. For at undgaae en altfor tyk Ryg ved for mange Heftetraade, er det godt, naar man har tilstrækkelige Typer, at indrette sig paa at stikke 2, 3 eller flere Ark ind i hinanden ved Indbindingen (Folio Duern, Tritern, Kvatern osv.). Kvart kan være almindelig Kvart, stadig den længste Side delt, eller Tværkvart med en kort Side i Ryggen, eller to Slags lange Kvarter. Oktav kan give 8 Formater, hvoraf kun faa bruges. Ved yderligere Tvedeling faaes Sedez, Toogtrediver osv. Men ved de meget smaa Formater vilde Falsningen give Rynker og Skævheder, naar man ikke begyndte med at dele Arkene, og derved høre Formaterne op at svare til Navnet. Toogtrediver med Firdeling af Arket er egenlig Oktav paa firdobbelte Ark. Begynder man med en Tredeling af Arkets længste Sider, saa faaer man Duodez, Fireogtyver osv. Ofte giver man med Forsæt Formatet et galt Navn, især for at kunne nævne et stort Arketal, ja forfalsker endog til den Ende Signaturerne (Arkenumerne), der skulde lette Bogbinderens Arbejde. Da Papiret fra Øsemaskinen skæres i vilkaarlige Størrelser, er Begrebet Ark aldeles ubestemt. Revue des deux mondes er af Størrelse omtrent som Imperialoktav, men er trykt som Sedez; i Godtkjøbsliteraturen kalder man derimod ofte Ark hvad der knap giver V3 saa store Oktavsider. Formen sluttes i Ramrne, tidligere ofte en Skrueramme, nu altid en Kileramme, delt i to Halvdele ved en fast Middelsteg af Jern, og hvor man udenom de to Sider af hver af Formens Halvdele lægger udenfor Stegene Skruestege med samme Skraaning som den Række Kiler, hvormed de spændes. Korrektur læses af Forfatteren eller faste Korrektører. Fejlene betegnes i Margen med vedtague Tegn. Ulejligheden vexler stærkt efter Manuskriptets, Aflægningens og Sætningens Beskaffenhed, ikke at tale om Forfatterens senere Forandringer.