Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
343
D. 6. b.
saa der med Tiden kommer brune Rande om Bogstaverne. Man kan
ogsaa erstatte Noget af den ved en ætherisk Olie — f. Ex. Tiære-
nafta Farven tørrer da hurtig, men stinker og smitter (Aviser).
Den føres tynd og jevn paa Præget uden Glidning, tidligere ved stoppede
„Baller“ af Hundeskind, nu ved Valser af Liim, Sirup og mangengang
Glycerin, der holdes fugtige ved vaade Omslag, naar de ikke bruges.
Papiret giver desto smukkere Aftryk, jo løsere, blødere, stærkere
sugende og altsaa jo mindre limet det er, og man seer ofte Luxustryk
paa løst og svampet, men smukt Papir. Tørt Papir tager daarlig
mod Farven; Papiret maa derfor fugtes, f. Ex. ved at stables op i
Bunker, hvori hver anden Bog er helt neddyppet i Vand, og holdes
et Døgn i lempelig Presning.
For at Pressen kan holde Register, saa Kolonnerne i „Skjøntryk“
og „Gj en tryk“ dække hinanden, bruges som oftest „Punkturer“, der
under S'kjøntrykket stikke Huller i Arket og under Gjentrykket styre
det til den rette Stilling ved Hjælp af Hullerne fra Skjøntrykket.
Haandpresser.
Den gamle Haandpresse af Træ, der brugtes fra Guttenbergs Tid,
begyndte at afløses 1825 — 30, og hvoraf der vel endnu hist og her
findes Exemplarer, navnlig til Korrekturtryk, er en Skruepresse med
en kort, stærk, 3-løbig Skrue, hvori stikker en meget stærk Haand-
spage („Pressebengel“). Overbjælken bærer i Midten „Materen“ og
dens Ender støtte sig til en høj Pakke overliggende Filtstykker, saa
den rejser sig betydelig under Presningen. Pressepladeu („Diglen“)
var længe af Træ, nu ved alle Haandpresser af Støbejern med høje
Ribber. Den hænger paa Spindelen, ’ som til den Ende har en ned-
drejet Hals tæt oppe ved Bengelen. „Fundamentet“ var tidligere af
Sten eller endog af Træ, nu ligeledes af Jern med Ribber, ligesom
Diglens men paa Undersiden. Paa liggende Bauer kjeres det frem og
tilbage ved et Sving, idet en dobbelt Gjorde er slynget om en Valse.
Udenom Fundamentet er befæstet en Formen omgivende „Karm“ med
„Dækkel“ af Pergament, hvori et tykt Indlæg af Papir, som ved et
Hængsel er forbundet med „Ræmiken“, der er udskaaret med Huller,
svarende til Kolonnerne. Dækkelen bærer Punkturer; i Ræmiken og
Middelstegen er der Huller til at optage dem. Pressen bør betjenes
af 2 Mand: Trykkeren kører Fundamentet ud, aabner Dækkelen
efterseer Arket, ombytter det med et nyt, kører ind og trykker;
Hjælperen giver Farve paa Formen med en elastisk Valse, støbt i
Blikform over en tynd, riflet Trækjærne og bruger Resten af Tiden