Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 6. b. 344 II. til at udbrede .Farven jevnt paa Farvebordet og paa Valsen ved Rulninger paalangs og paatværs, ligesom ogsaa Farven gives paa Formen i begge Retninger. Tidligere havde man altid Farven ophobet paa den ene Side af Farvebordet, der staaer ved Siden af Pressen; nu har man ofte Farven i en Farvekasse, en Rende, hvis ene Side er lukket med en Valse, der engang imellem drejes lidt. Kassen og Valsen ere begge af Jern. Der gives utallige Former af forbedrede Haandpresser, store og smaa (Accidenspresse). De bygges helt af Jern, uafhængige af Byg- ningen, medens den gamle Presse var afstivet mod Loftsbjælkerne. Jo nøjagtigere Diglen og Fundamentet ere afrettede og stillede, jo bedre de ere afstivede navnlig med Ribber, saa de ikke kunne svigte under et stærkt Tryk, desto tyndere et Indlæg kan man nøjes med lige ned til et Par sammenklistrede Ark, og desto smnkkere blive Aftrykkene med desto mindre Tryk. Løftningen af Diglen bevirkes ved Modvægt eller Fjere. Hovedsagen er dog, at Diglen bevæges med aftagende Hastighed, saa den fornødne Bevægelse kan uden stor Anstrengelse forenes med et saa meget kraftigere Tryk, at man nu kan paa eengang trykke de moderne store Formater, medens man tidligere paa de gamle smaa Ark maatte trykke to Gange, efter at have kjørt Fundamentet halvt og helt ind. Dertil kommer, at man tidligere maatte dreje Skruen ikke blot svarende til Diglens Løftning, omtrent 1 Tomme, men desuden til Sammenpresningen af det tykke Indlæg og det hele Filtlag, medens Indlæget nu er mindre og Løft- ningen af Diglen ikke fordrer nogen Drejning af Bengien, saa man har nok i ca. 3/4 Tommes Løftning. Fælles for næsten alle forbedrede Haandpresser er den „sammensatte Vægtstang“ i en eller anden Form. Her skulle kun enkelte af de forbedrede Haandpresser omtales: Stanhopes Presse, den ældste af alle, har en med Skruen parallel Axel nærmere Trykkeren, der drejer Skruen ved en sammensat Vægtstang. Kolwmbiaprcssen, som for endeel Aar siden nød stor Anseelse, er en Vægtstangpresse. Den uhyresvære, støbte eenarmede Vægtstang, som gjennem en lodret Rigel trykker paa Diglen, bevæges med en Bengel, hvis Drejning forplantes som et Klokketræk ved et Par Vinkler og samtidig giver Vægtstangen den fornødne aftagende Hastighed. Nu foretrækkes Knæpresser og blandt dem ubetinget oftest i de sidste Aar Hagarprcssen, hvor en sammensat Vægtstang retter det midt over Diglen anbragte, af to lige lange Led bestaaende Knæ ud.