Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
345
D. 6. b.
Maskin p resser
(Hurtigpresser) udøve saagodtsom altid Trykket med Valser og det
som oftest saaledes, at Formen er plan; saadanne Maskinpresser skulle
foreløbig alene omtales her. Fundamentet er ofte meget stort, da
man ligesaa let kan trykke dobbelte som enkelte Ark. „Aftonbladets“
Presse har saaledes 46 og 58 Tomme (næsten 2 og 21 3 Alen). Paa
Trykvalserne lægger man gjernc dobbelt, sammenklistret Papir som
halvhaardt Indlæg, helst indfedtet for ikke saa let at tage Farve af
fuske Aftryk. Valsens Hastighed udenpaa Indlæget skal nøje svare
til Fundamentets og kontrolleres bedst ved Tandindgribning, Paa
Maskinen kan passende anbringes, helst nærved Aflæggebordet, et
Kontrolapparat med f. Ex. 4 Skiver, hver med en Tideling, saa det
tæller indtil 9 999 Aftryk. For at regulere Trykket, kan Fundamentet
passende være til at hæve og sænke. Maskinpresserne kunne iøvrigt
være af saare forskjellige Konstruktioner; et Overblik faaer man
lettest ved at betragte de enkelte Opgaver hver for sig.
Arkets Føring
bevirkes ulige almindeligst ved Handler uden Ende i to ofte meget
vidtløftige Systemer. Begge Systemer forenes paa det Sted, hvor Arket
skal medtages, folges ad, det ene indenfor det andet uden paa Arket,
indtil det er trykt og skal afgives; der skilles de ad og løbe tilbage,
det- indeiste undertiden ganske simpelt udenom Cylindren, det yderste
System samme Vej tilbage, saa dets to Grene paa Trykkestedet
berøre hinanden, hver løbende sin Vej. Bændlerne anbringes over
Stegene, og hvert enkelt for sig strammes med en lille Vægt. Hvor
Arket skal afleveres, findes en A flayer, et Slags Kam, idet omtrent
1 Alen lange Arme udgaae fra en med Cylindren parallel Axel og
ved en periodisk Drejning af denne vexelviis gaae ned mellem
Bændlerne og atter op for at vende det Blad, som er skudt hen paa
dem, og lægge det paa et Bord.
Undertiden bruger man istedetfor Bændler Gribere (Fangere),
flade Jernblade, der trykke den forreste Band af Arket mod Kanten
af en Bende i Cylindren. Nogle saadanne Gribere sidde paa en
Jernstang i Benden, og ved en Drejning af denne henimod 160°
slaaes de alle enten op, saa Arket slippes og de selv dog ikke staae
ret langt frem, eller til, saa et nyt Ark tages fat. For at formindske
Vinkelbevægelsen, lader man et Drev paa Stangen gribe ind i Tænder
paa en langt større Skive, der bærer en excentrisk Tap ; naar denne
under Cylindrens Omdrejning paavirkes af faste Ledere, saa den