Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
D. 6. b—c.
350
II.
ved Sætning, Trykning og Papir, ikke at tale om Redaktion. Man
vil kun gjøre det mulig at levere i den kortest mulige Tid et til-
strækkeligt Antal Aftryk af de meget læste Aviser uden at behove,
som tidligere, at sætte dem flere Gange samtidig.
Man har ogsaa Presser, der staae imellem Haand- og Maskin-
presser, idet de ere forsynede med automatisk Farveværk, saa de spare
Medhjælper og trykke rask. Man har endvidere Smaapresser som
til Adressekort odi., som trykke med tørre Typer ved Hjælp af en
mellemliggende Strimmel smittende Papir, omtrent som det, der bruges
til Afskrivning af Telegrammer. De skulle arbejde uhyre hurtig;
man angiver endog 100 Aftryk i Minutten.
c. Konsttryk.
En Flade kan paa 3 Maader gjøres skikket til at levere Aftryk
med en fed Farve: ved ophøjet Præg, der alene naaer til at modtage
Farven og til at afgive den til Papiret ; ved fordybet Præg, der fyldes
med Farve og, efter at Fladen er renset, afsætter den igjen under et
Tryk, der er stærkt nok til at trykke Papiret op i Præget; endelig
ved en saaledes præpareret Flade, at Farven kun modtages paa dertil
bestemte Steder.
a. Ophøjet Præg.
Træsnit
(Xylografi). Ved Træsnittets Opkomst paany for ca. 40 Aar siden
begyndte man i Tydskland (Gubitz) at skære i fint Sidetræ — ligesom
Kattuntrykkernes Blokformer — med fine Knive; men ogsaa der har
man siden optaget den andre Steder brugte, langt hurtigere og nemmere
Fremgangsmaade, hvorved man ikke generes af Fibrerne, at arbejde
i Endetræ af Buxbom med Gravstikker.
Undertiden sværter man Træet og kalkerer derpaa med Blyant;
bedre er det dog at tegne paa det lysebrune Træ med Sort. Det er
langt nemmere at udføre schatterede end Konturtegninger, fordi der
er langt mindre at skære bort. Det Allersimpleste Slags Træsnit
er imidlertid hvide Konturlinier paa sort Grund, og det bruges jo
ogsaa, saa stygt det end er. Ved raskt Arbejde, der ikke tør koste
for Meget, gjøres Schatteringen med ækvidistante Linier; ved bedre
Arbejder bruger man af konstneriske Hensyn, trods den ulige større
Ulejlighed, Krydschatteringer og spredte Skyggestreger. Forsvindende
Schatteringer fordre nødvendig et aftagende Tryk; dette kan skaffes
tilveje ved Afpasning af Indlæget, bedre dog ved at fordybe Træklod-