Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
D. 6. b—c. 350 II. ved Sætning, Trykning og Papir, ikke at tale om Redaktion. Man vil kun gjøre det mulig at levere i den kortest mulige Tid et til- strækkeligt Antal Aftryk af de meget læste Aviser uden at behove, som tidligere, at sætte dem flere Gange samtidig. Man har ogsaa Presser, der staae imellem Haand- og Maskin- presser, idet de ere forsynede med automatisk Farveværk, saa de spare Medhjælper og trykke rask. Man har endvidere Smaapresser som til Adressekort odi., som trykke med tørre Typer ved Hjælp af en mellemliggende Strimmel smittende Papir, omtrent som det, der bruges til Afskrivning af Telegrammer. De skulle arbejde uhyre hurtig; man angiver endog 100 Aftryk i Minutten. c. Konsttryk. En Flade kan paa 3 Maader gjøres skikket til at levere Aftryk med en fed Farve: ved ophøjet Præg, der alene naaer til at modtage Farven og til at afgive den til Papiret ; ved fordybet Præg, der fyldes med Farve og, efter at Fladen er renset, afsætter den igjen under et Tryk, der er stærkt nok til at trykke Papiret op i Præget; endelig ved en saaledes præpareret Flade, at Farven kun modtages paa dertil bestemte Steder. a. Ophøjet Præg. Træsnit (Xylografi). Ved Træsnittets Opkomst paany for ca. 40 Aar siden begyndte man i Tydskland (Gubitz) at skære i fint Sidetræ — ligesom Kattuntrykkernes Blokformer — med fine Knive; men ogsaa der har man siden optaget den andre Steder brugte, langt hurtigere og nemmere Fremgangsmaade, hvorved man ikke generes af Fibrerne, at arbejde i Endetræ af Buxbom med Gravstikker. Undertiden sværter man Træet og kalkerer derpaa med Blyant; bedre er det dog at tegne paa det lysebrune Træ med Sort. Det er langt nemmere at udføre schatterede end Konturtegninger, fordi der er langt mindre at skære bort. Det Allersimpleste Slags Træsnit er imidlertid hvide Konturlinier paa sort Grund, og det bruges jo ogsaa, saa stygt det end er. Ved raskt Arbejde, der ikke tør koste for Meget, gjøres Schatteringen med ækvidistante Linier; ved bedre Arbejder bruger man af konstneriske Hensyn, trods den ulige større Ulejlighed, Krydschatteringer og spredte Skyggestreger. Forsvindende Schatteringer fordre nødvendig et aftagende Tryk; dette kan skaffes tilveje ved Afpasning af Indlæget, bedre dog ved at fordybe Træklod-