Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
IL 351 D. 4. c. sens Plan, det være ved at bortskrabe af Træet paa saadanne Steder, eller, hvad der er nemmest og almindeligst, ved at stikke Linierne saa tæt, at Ryggene imellem dem komme under Planen. Man aftrykker langtfra altid selve Træsnittene, vel saa hyppig maaskee en galvanoplastisk Kopi. Man afpresser da Træsnittet i lunken Guttapercha eller i Vox, ikke altfor koldt og bedækket Grafit. Saadant Aftryk bruges som Matrice, og den deri udfældte Kopi for- tinnes bagpaa med Snel, fyldes med Skriftbly og fæstes paa en Klods. Et Træsnit taaler vel ca. 10 000 Aftryk, den galvanoplastiske Kopi 80 000, og Originalen er bevaret. Gly fografi. Paa en plan Kobberplade, som er sværtet, lægges et ganske tyndt hvidt Lag af Konsistens som en Ætsegrund. Med et spidst Ben eller en stump Naal raderer man deri en ret Tegning ned til det Sorte; de hel hvide Partier forhøjes, og derpaa benyttes Pladen som Matrice til galvanisk Udfældning af en Plade med Tegningen ophøjet og vrang, Præget plant som Kobberpladen. Kemity pi opfundet af Piil. En Zinkplade raderes og ætses, som om den skulde bruges til Aftryk af det fordybede Præg, hvorom siden. Pladen bedækkes med Klorzink og Tinfiilspaaner ; ved Opvarmning loddes Tinnet fast. Det Overflødige bortskrabes, saa man har en Zinkflade med Tinlinier i vrang Tegning i Plan. Ved Ætsning fjernes endel af Zinken, paa de aabne Partier stikkes og skrabes endnu dybere, saa man tiltidst har en Zinkplade med ophøjet Tinpræg i Plan. Aftrykning fra samtlige Arter af ophøjet Præg skeer i Bogtrykkerpressen, helst en god Haandpresse, ialfald ikke i en Dobbelttrykpresse. De kunne alle bruges til Billeder i Texten af Bøger og koste langt mindre i Trykning end andre Konstsager, saa Fordelen bliver betydelig ved store Oplag. Fordringerne til fiin Farve, godt sugende Papir og især omhyggelig Behandling ere langt strengere end til Bogstavtryk. Trykkeren maa kunne bedømme Aftrykkene og afpasse Indlæget saa- ledes, at den rigtige Tone kommer frem overalt. Paa Dækkelen (eller Valsen) kan man see anbragt Papirsblade, der ved en Mængde større og mindre Udskæringer og Udskrabninger, svarende til Lyspartierne i Træsnittet, i høj Grad minde om Skyggebilleder.