Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IL
351
D. 4. c.
sens Plan, det være ved at bortskrabe af Træet paa saadanne Steder,
eller, hvad der er nemmest og almindeligst, ved at stikke Linierne saa
tæt, at Ryggene imellem dem komme under Planen.
Man aftrykker langtfra altid selve Træsnittene, vel saa hyppig
maaskee en galvanoplastisk Kopi. Man afpresser da Træsnittet i lunken
Guttapercha eller i Vox, ikke altfor koldt og bedækket Grafit.
Saadant Aftryk bruges som Matrice, og den deri udfældte Kopi for-
tinnes bagpaa med Snel, fyldes med Skriftbly og fæstes paa en Klods.
Et Træsnit taaler vel ca. 10 000 Aftryk, den galvanoplastiske Kopi
80 000, og Originalen er bevaret.
Gly fografi.
Paa en plan Kobberplade, som er sværtet, lægges et ganske tyndt
hvidt Lag af Konsistens som en Ætsegrund. Med et spidst Ben eller
en stump Naal raderer man deri en ret Tegning ned til det Sorte;
de hel hvide Partier forhøjes, og derpaa benyttes Pladen som Matrice
til galvanisk Udfældning af en Plade med Tegningen ophøjet og
vrang, Præget plant som Kobberpladen.
Kemity pi
opfundet af Piil. En Zinkplade raderes og ætses, som om den skulde
bruges til Aftryk af det fordybede Præg, hvorom siden. Pladen
bedækkes med Klorzink og Tinfiilspaaner ; ved Opvarmning loddes
Tinnet fast. Det Overflødige bortskrabes, saa man har en Zinkflade
med Tinlinier i vrang Tegning i Plan. Ved Ætsning fjernes endel
af Zinken, paa de aabne Partier stikkes og skrabes endnu dybere,
saa man tiltidst har en Zinkplade med ophøjet Tinpræg i Plan.
Aftrykning
fra samtlige Arter af ophøjet Præg skeer i Bogtrykkerpressen, helst
en god Haandpresse, ialfald ikke i en Dobbelttrykpresse. De kunne
alle bruges til Billeder i Texten af Bøger og koste langt mindre i
Trykning end andre Konstsager, saa Fordelen bliver betydelig ved
store Oplag. Fordringerne til fiin Farve, godt sugende Papir og især
omhyggelig Behandling ere langt strengere end til Bogstavtryk.
Trykkeren maa kunne bedømme Aftrykkene og afpasse Indlæget saa-
ledes, at den rigtige Tone kommer frem overalt. Paa Dækkelen (eller
Valsen) kan man see anbragt Papirsblade, der ved en Mængde større
og mindre Udskæringer og Udskrabninger, svarende til Lyspartierne i
Træsnittet, i høj Grad minde om Skyggebilleder.